Logo

Darts - pilekast

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dartskive

Darts, pilespillet, der oprindelig startede og udviklede sig på de engelske »pubs«, er på vej til at blive en verdensomspændende konkurrence-sport. I de første verdensmesterskaber afviklet med 16 nationer, blev Danmark blev nr. 9.
Spillerne kaster i en omgang tre små pile (the darts) mod en cirkulær skive (dartboard), der er inddelt i forskellige scoringsfelter.
Der er konkurrencer i single, double og for hold, og der findes mange spil-variationer. Darts er som konkurrencesport organiseret i Danmark under Dansk Dart Union (DDU).

Scoringstavlen er en almindelig tavle eller et sortmalet bræt. I større turneringer kan man have officials til at føre score, men i almindelighed behøver man ingen dommer i darts, da spillet helt igennem er baseret på, at man kontrollerer hinanden og regner med 100 % fair play.
Pilene. Hver spiller får tre pile (darts). En dart består af en skarp spids (almindeligvis stål), en cylinderformet "krop" med fingergreb, lavet af metal (ofte messing). træ eller kunststof, gjort tungere (afvejet) gennem metalindlæg, og "halen" (the flight) , forsynet med flyvefjer, der kan være lavet af papir eller kunststof. Rigtige dartpile er forsynet med en flight af kalkunfjer, og der er kun to fjer på hele kalkunen, der kan bruges til formålet, når det skal være perfekt.
Spilleplads. Skiven hænges på en væg. Kastelinien skal være 2,37 m fra skiven, målt horisontalt, se Internationale konkurrence dimensioner nedenfor.

Skiven (the dartboard, 45,7 cm) kan være af kork eller en blød træsort (elmetræ), men er i dag oftest lavet af sammenpressede kunststof-tråde (bristles). Skiven inddeles i scoringsfelter ved hjælp af ståltråd, og for at adskille dem, er felterne farvet forskelligt. Skiven hænges altid op således, at 20 points-feltet er lodret over centrum.

Felternes bredde:
a): 0,6 cm (radius)
a: 0,5 cm (radius)
b: 7,3 cm c: 7,3 cm
d: 0,9 cm (den tredobbelte eller tripple)
e: 5,4 cm
f: 0,9 cm (double)

Turnerings-spil. En dartmatch kan gå over 1, 3 eller 5 sæt. I hvert sæt starter begge parter med et bestemt antal points og sættets vinder er den, der først når til nøjagtig nul.
Efter at dart har udviklet sig til et turneringsspil af betydeligt omfang, er man af hensyn til tiden gået væk fra den ældgamle regel om, at enhver spiller skal starte med at score i double-feltet, før pilene kan begynde at tælle.
Nu tæller pilene i turneringsspil fra start, men til gengæld startes fra højere pointstal. I Danmark spiller man i turneringer bedst af tre sæt, og hver sæt starter fra 501 points i single, 801 i double og 1001 i i hold matcher.

Kaste-orden. Efter lodtrækning eller et kast om, hvem der skal starte, kaster spillerne i single efter tur, i double dg hold-matcher alle spillerne fra den ene part efter hinanden, før det er den anden parts tur.

Scoring og polntsberegning. Et kast er ugyldigt, hvis spilleren overtræder kastelinien under selve kastet. Kun de pile, som sidder fast i skiven, sI! han selv kan gå hen og tage dem ud, tæller. Tabes en pil ind over kastelinien anses den for kastet.
Alle gyldige kasts værdi trækkes fra det antal points, der er startet med. Pile, der rammer i centrum, giver 50 points, den lille ring uden om centrum 25. Pile i et felt giver det antal points, som feltet repræsenterer - doblet op, hvis pilen sidder i double-ringen i feltet; tredobbelt, hvis det er i den yderste ring - tripple-ringen.
Det højeste pointstal, der kan scores i en omgang med tre pile er således 180 - nemlig alle tre pile i 20-feltets tripple-ring (20 x 3 x 3).

Afslutningen. Problemet er at afslutte rigtigt. Der skal afsluttes med en double for at scoren kan blive nøjagtig nul. Hvis en spiller i et sæt, hvor han er tæt på at være færdig, kommer under nul eller på 1, får han ikke flere pile i denne omgang, uanset om han kun har kastet den første af de tre. Han må vente til næste omgang og så starte igen fra den score, han havde, før omgangen begyndte.

Hold-kampe. Der kan spilles holdkampe med et variabelt antal deltagere.
I Danmark kan der være min. 4 højst 12 medlemmer på et hold, idet man spiller 4 single, 2 double og en særlig 4 mod 4 holdmatch.

Internationale konkurrence dimensioner:
Det hævede kastested (the oche) skal være mindst 3,8 cm højt og mindst 61 cm langt.
Det anbringes således, at der er 237 cm fra bagkanten af kastestedet til den linie der fra forsiden af dartskiven projekteres vinkelret ned på gulvet.
Det diagonale mål fra bagkanten af kastestedet til centrum af Bull skal være 293 cm.
Under spillet må ingen overtræde kastestedet, ej heller må spilleren, der kaster en dart, have fødderne i nogen anden position end bag kastestedet.
En spiller, der ønsker at kaste sine darts fra den ene eller den anden side af kastestedet, må anbringe sine fødder bag en imaginær forlængelse af kastestedet.
Enhver dart, der er kastet samtidig med at kastestedet eller dennes imaginære forlængelse overtrædes, tæller ikke som scoring.

 

 

Dart Spil

 

501
Dart spilles normalt med 3 darts (pile), På en såkaldt clockskive.
Hver spiller har på skift et kast.
Et kast er benævnelsen for tre darts, altså i virkeligheden 3 kast.
Reglerne for 501 er meget simple.
I de fleste turneringer får hver spiller 501 point og så gælder det om at komme ned på præcis 0 med så få darts som muligt.
Den der bruger færrest darts har vundet.
Det kan være nok så svært.
Den sidste dart skal placeres i en double eller i bullseye.
En hel match kan for eksempel gå over 3 eller 5 sæt i 3 kampe.
(man vil kun notere den totale score og ikke værdien for hvert enkelt dart).
( man kan også starte fra 301 eller 701 hvis man synes det er for meget eller for lidt til træningen )

Jorden rundt:
(spilles af 2 eller flere spillere)
Det gælder om at nå hele skiven rundt.
Man starter i 1 dernæst 2, 3, ...20, bull.
Den der først rammer bull har vundet.
Rammer man doublen i et felt, springes det næst felt over.
Rammer man triblen i et felt, springes de 2 næste felter over.
Rammer man til sidst double 20 får man en ekstra dart, rammes trible 20 får man 2 ekstra darts, i forsøget på at ramme bull.
En lidt vanskeligere udgave, som samtidig giver en god doubletræning:
Jorden rundt i double.

Pool
Pool giver god træning i at ramme trible.
Spillet drejer sig om at lukke felter og score point.
De enkelte felter på skiven får en pointværdi.
Felterne fra 1 til og med 15 giver 1 point.
Disse kaldes de røde felter.
Felterne fra 16 til Bullring har forskellige pointværdier. (de gule felter)
16 = 2 point
17 = 3 point
18 = 4 point
19 = 5 point
20 = 6 point
Bullring = 7 point
Første fase:
Det drejer sig om at score i og lukke de røde felter.
Det gør man ved i et kast (=3 darts), at score 3 gange i det samme felt.
Trible gælder for 3 scoringer og double gælder for 2 scoringer.
Ved 3 scoringer i et rødt felt får man 1 point - og feltet er dermed lukket.
Man bestemmer selv hvilket rødt felt man vil ramme.
Blot må det ikke være lukket.
Som belønning for hurtig lukning af et rødt felt.
For eksempel ved at ramme første dart i trible - må resterende darts i kastet bruges til at score i et gult felt.
3 scoringer giver point. Disse felter lukkes ikke.
OBS! Hvis man i denne fase af spillet rammer forbi de røde åbne felter med alle 3 darts i et kast, får modstanderen 4 point.
Anden fase:
Når alle røde felter er lukkede, gælder det nu de gule felter.
Her skal felterne lukkes i rækkefølge.
Start med 16.
I øvrigt gælder her de samme scorings- og lukkeregler som i første fase.
Rammer man ved siden af det gule felt med alle 3 darts i et kast, får modstanderen 5 point.
OBS! Bullseye tæller 2 x bull ring.
Hvis det kniber med 3 scoringer i bull ringen kan man aftale at nøjes med 1 eller 2.

Shanghai.
Man kaster i rækkefølge efter felterne: 1-3-5-7-9-11-13-15-17-19
Man kaster kun 3 darts efter hvert felt, den spiller der scorer flest point, har vundet.
Scores der imidlertid en SHANGHAI, som er trible - double og single (rækkefølgen er ligegyldig) inden for samme felt har man vundet spillet, uanset pointstillingen.
Dog skal runden som er påbegyndt, skydes færdig.
Det kan indebære at flere spillere kan vinde spillet.
SHANGHAI har mange varianter, at blive spillet på.

170 :
Forkortet udgave af 501 hvor du skal forsøge at lave en høj score for at komme hurtigt på lukning og samtidig sørge for at bruge de rigtige singler og trebler for at få en brugbar double lukning så hurtigt som muligt.
Tæl hvor mange pile du skal bruge på at lukke fra 170 og når du har spillet nogle spil, f.eks. 10, så kan du udregne dit gennemsnit og gemme dette til sammenligning næste gang du træner.

Rundt om uret :
Godt spil for begyndere men absolut også godt som opvarmningsspil for de mere øvede.
Kast efter alle singlerne på skiven i rækkefølge og slut af med bull (grøn eller rød).
For de mere øvede kan man bruge doubler og trebler i stedet for singler for at gøre det sværere og mere udfordrende.
Tæl hvor mange pile du bruger og regn et gennemsnit ud på f.eks. 10 spil så du kan sammenligne næste gang du træner.

60 lukning :
Dette spil er lidt mere krævende og udfordrende.
Du skal lukke fra 60 på 3 pile.
Hvis det lykkes så lægger du 10 til så du næste gang skal lukke fra 70 på 3 pile.
Lykkedes det ikke så trækker du én fra så du skal lukke fra 59.
Her er et par eksempler mere, - altid kun 3 pile :
60 lukket, 70 ikke lukket, 69 ikke lukket, 68 ikke lukket, 67 lukket, 77 lukket, 87 ikke lukket, 86 o.s.v.
Hvor højt kan du komme efter f.eks. 10 eller 20 lukninger ? – Gem resultatet til sammenligning...

27 :
God doubletræning for øvede.
Du starter med 27 point.
Kast 3 pile efter double 1.
Hvis du rammer lægger du din score til, f.eks. 2xdouble 1 = 4 + 27 = 31 og hvis du misser trækker du 2 fra, f.eks. 27- 2=25.
Det er kun scores i den double som du er nået til der tæller.
Fortsæt med 3 pile efter double 2, 3, 4, 5 o.s.v. til og med rød bull (double 25).
Hver gang du rammer lægger du scoren til, og hver gang du misser en double på 3 pile trækker du doublens værdi fra i din score.
Hvis du kommer under 0 er spillet slut og du må starte forfra.
Prøv at opnå så høj en slutscore som muligt og gem denne til sammenligning.
Verdensrekorden er lidt over 600.

Skovhugger :
Bestemt også et af de bedre spil hvor du kommer rundt på hele skiven, kort fortalt ligner det meget cricket altså lige bortset fra du her starter med nummer 13 og så opad, du skal lave 13-14-D-15-16-T-17-18-41-19-20-B og D=(Doubler) T=(Tribler).
Man skal score så meget man kan i hvert felt med 3 pile, og misser du et felt med alle 3 pile skal man halvere sin score, laver du 2x 13 på de første 3 pile har du scoret 26 point, næste gang laver du en single 14 og en trible 14 som giver 56 point, dem ligger du sammen med de 26 fra første runde og har nu 26+56= 82 point, 3 gang du går til skiven rammer du ikke det felt du skal og skal så halvere dine point 82=41 og du har nu 41 point, den der har flest point til slut hat vundet spillet !!!
Når du skal lave D & T skal det være i et af de felter der er med i spillet 13 til Bull.
Når du skal lave 41 skal du bruge ALLE 3 pile og det skal give 41 samlet !!!
 
Fodbold :
Også et af de bedre spil, det er ukompliceret og det giver en god træning i at ramme doubler og Bull. Man starter med at kaste efter Bull. Når første spiller rammer den, må spilleren score i doublerne, indtil den næste får bolden (Rammer Bull).
Der gives point efter de doubler man rammer, spillerne aftaler på forhånd hvor mange point man skal nå for at vinde, 100 - 500, o.s.v.
Der kan selvfølgelig også spilles med Bull og tribler.
Mickey Mouse :
Bestemt et af de bedre spil hvor du kommer rundt på hele skiven, desuden kan du tilføje regler næsten som det passer dig, kort fortalt skal man lukke felterne 20-19-18-17-16-15 og bull, det gør man ved at ramme hvert felt 3 gange, eller ramme trible som tæller for 3, double som tæller for 2, du kan altså lave trible 20-19-18 og så du færdig med de felter.
Man kan så tilføje T=tribler (du skal lave 3 tribler), D=doubler (du skal lave 3 doubler) på den måde kan du ændre spillet efter dit behov.

Træningssæt :
Lav et træningssæt med en kombination af disse spil således at der er lidt afveksling, - så er det sjovere at træne og dermed lettere at holde lysten og motivationen oppe.
Et par dage før en kamp eller et stævne bør du spille 501 for at komme ind i kamprytmen.
Du kan evt. spille mod en fiktiv modstander som altid lukker på f.eks. 18, 21, 24 eller 27 dart afhængigt af dit niveau og så se om du kan vinde en match bedst af 5 sæt, det giver en god forberedelse til den kommende kampsituation.


ANDRE DARTS-SPIL
Kricket (opkaldt efter kricket-spillet) er et spil mellem to hold med lige antal deltagere. Efter lodtrækning bestemmer det ene hold, om det vil til "bat" (i kricketsproget den mand, der står ved gærdet og scorer paints) eller "kaste" (forsøge at kaste modstanderen ud ved at ramme hans gærde). Hver spiller kaster efter tur en pil, og der skiftes mellem de to hold. Når et hold "batter" forsøger det at score så mange points som overhovedet muligt; "kaste"-holdet prøver til gengæld at "tage" så mange "gærder" som muligt. Hver gang man rammer "bull's eye", (plet) regnes det for et gærde, og efter fem pletter er modstanderen færdig "ved gærdet" og man bytter roller. Holdet, der har højeste pointsscore vinder.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (15 stemmer)
Siden er blevet set 11.205 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1087818-02-2017 23:10:35 Johannes Gram Kulis
Jeg har brugt denne flere gange og den har hjulpet meget meget

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her