Orienteringsidræt
Orienteringsidræt er en sportsgren, hvor der konkurreres individuelt til fods tværs igennem naturlandskab. Deltagerne når frem til målet ved at passere en række kontrolpunkter, som de skal finde ved hjælp af kort, kompas og deres eget initiativ ude i naturen. Banen er udformet således, at evnen til at orientere sig vejer mere end løbeevnerne. Orienteringsidræt er i Danmark organiseret under Dansk Orienterings-Forbund (DOF).
Kort. Et kort over rutens område udleveres til deltagerne lige før løbet.
I store konkurrencer er kortets målestok 1:20.000 eller 1:25.000.
På selve kortet eller trykt på særlige kort, som overlades deltagerne, ses placeringen af kontrol poster (nummereret i den korrekte orden), ruteområdets grænser og alle andre specielle informationer, der er nødvendige ved det pågældende løb.
Hver konkurrencedeltager må have en mappe til kortet og en rød blyant, han kan bruge til at udstikke kursen med.
Ruten. Orienteringsruter varierer betydeligt i relation til den natur, der er til rådighed ved den pågældende konkurrence. Men det er altid i skovområder med begrænset udsyn, så de enkelte deltagere hindres i atfølge hinanden. Ruternes længde varierer alt efter de forskellige klasser. Den almindelige længde for herrecsenioreliten er omkring ca. 12 km og for yngste klasse omkring 1,5-3 km.
Detaljerne i en rute holdes hemmelige før en konkurrence, så ingen deltager vil være i stand til at gå på opdagelse i terrænet på forhånd. Hver rute må have et startområde, hvorfra man under behørige forhold kan sende et stort antal deltagere af sted med korte mellemrum, og et opløb med faciliteter som sikrer en nøjagtig tidtagning.
Officials. Orientering behøver et stort antal officials, af hvilke den mest betydningsfulde er den, der lægger ruten. Han er fuldt ansvarlig. for placeringen af kontrolposterne og for den almindelige udlægning af hele konkurrenceområdet.
Der må være dommere, kontrollører og tidtagere til stede ved start og mål. Desuden er der almindeligvis en kontrollør ved hver kontrolpost i de store konkurrencer.
Kontrolposterne. Antallet af kontrol poster varierer med rutens længde og hvilken konkurrence, der er tale om. I point-orienteringsløb er der brug for omtrent dobbelt så mange kontrolposter som i almindelig orientering.
Kontrolposten markeres med en tresidet prisme hvor hver side er et 30 cm's kvadrat, der er delt diagonalt. øverste halvdel er en hvid trekant, nederste orange eller rød. Hver kontrol post er nummereret. Ved nogle poster tilbydes forfriskninger.
Kontrolkortet. Hver deltager er forsynet med et kontrolkort, som han stempler, når han når en kontrolpost. Obligatoriske spor eller stier (rutedele, der skal følges) markeres med hvide og orange eller røde flag.
Påklædning. Der er frit valg af påklædning. Almindeligt overtrækstøj eller atletikdragter er mest anvendt. Atletiksko med rillede såler er det mest anvendte fodtøj i det rå terræn. En lille kasket med en ret bred skygge er velegnet til at beskytte øjnene mod strittende eller overhængende grene. I mesterskabs løb bærer man startnumre på brystet.
Starten. Deltagerne samles på et bestemt område i nærheden af selve starten. Deltagerne starter med fra 1 til 3 minutters mellemrum alt efter reglerne i de.n pågældende konkurrence. Tiden varierer med konkurrenceformen. Nogle løb er først slut, når hele ruten er gennemløbet. Andre løb har en tidsbegrænsning.
Afgørelser. I almindelig orientering (i direkte løb gennem samtlige kontrolposter på ruten i nummereret orden), stafet-orientering (hvor ruten gennemføres af et hold deltagere, der hver løber sin distance) og linieorientering (hvor hele ruten simpelt hen er
markeret) vinder den deltager eller det hold, som på den korteste tid gennemløber ruten.
Holdresultatet finder man simpelt hen ved at sammenlægge tiden for holdets enkelte deltagere. Point-orientering gennemføres inden for en i forvejen fastsat tidsgrænse (almindeligvis fra 1-1 1/2 time). I den tid må deltagerne prøve at opnå såmange points som muligt ved at nå de forskellige kontrol poster. Hver kontrolpost har en point-tarif varierende fra 5 til 50. Kontrolposterne er anbragt på en sådan måde, at deltagerne bliver nødt til at afgøre, om de skal nå mange poster med lavt pointtal eller færre, men mere points-givende poster. Deltageren eller holdet med det højeste sammenlagte pointtal vinder, men points bliver trukket fra for hvert minut, deltageren overskrider tidsgrænsen. Der er ingen ekstra points for at slutte inden for tidsgrænsen.
Fejl. Deltagere bliver diskvalificerede, hvis de mister en kontrolpost (undtagen i point-orientering) eller hvis de stempler deres kontrol kort forkert. Orienteringsløberen må opføre sig på en sportslig måde og han må ikke forsøge at hente informationer fra tilskuere eller andre konkurrenter ude på ruten.
Brugernes vurdering
5,0
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 7.788 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.