Snooker Billard

Snooker og Pool er amerikanernes store billard-lidenskab, og der findes et utal af pool-haller over hele USA. Her skal først omtales snooker. Det spilles på et almindeligt billardbord med seks huller. Der er femten røde baller, seks farvede, og en hvid stødball, 22 i alt. Point seores ved at støde ballerne i hul og ved at tvinge en modstander til at give points væk gennem en »snooker«. Det kan spilles en mod en, parvis eller holdvis.

Bordet. Snooker kan spilles på ethvert standardbillardbord med huller.

Trekant-rammen (trianglen). En ramme formet som en triangel benyttes, når de femten røde bolde skal samles og placeres på bordet. De farvede baller (sort, lyserød, blå, brun, grøn og gul) placeres som vist på tegningen. Start-positioner. Efter lodtrækning starter første spiller med at støde til stødballen et sted inden for halvcirklen (kaldet »D«et) ned mod hvilken som helst af de røde balier. Spilleregler. Det første stød i hver serie skal ramme en rød ball - så længe der er nogen røde baller tilbage på bordet. Hvis det lykkes at sende en rød ball i hul, giver det et point og ret til at fortsætte med at sende en af de andre farvede baller i hul. Men her er det specielle: spilleren skal på forhånd sige, hvilken ball han sigter efter - og den skal han ramme. Sender han den i hul, får han det antal points, den pågældende ball har i værdi. De røde baller, der sendes i hul, bliver ikke lagt tilbage på bordet. Men de farvede bliver på dette tidspunkt i spillet straks lagt tilbage. Spillerens række af stød fortsætter (hans serie), idet han skiftevis sender en rød, dernæst en udpeget farvet ball i hul, indtil han har et mislykket forsøg. Modstanderen tager derefter sin tur og skal spille stødballen, hvor den ligger. Hvis stødballen på noget tidspunkt går i hul slutter serien og stød ballen bliver så anbragt i D-området til næste spillers stød. Når den bringes i spil herfra, må den ikke spilles direkte mod nogen ball i den såkaldte »balk-area« (fri-område) bagved den tværgående linie med halvcirklen.
Spillet fortsætter på denne måde indtil alle røde baller er sendt i hul. Spilleren, som sender den sidste røde ball i hul, må derefter forsøge at sende hvilken som helst af de farvede baller i hul. Lykkes det, bliver denne ball lagt tilbage på bordet. Men derefter skal spillerne med stød ballen direkte støde efter de farvede baller i rækkefølge svarende til deres værdi, startende med den laveste. Når en farvet ball fra nu af sendes i hul, bliver den ikke lagt tilbage på bordet.
Par og hold. Her spilles på samme måde som i singlematcher. Når en spiller fra det ene par har været ved bordet, afløses han af en spiller fra det andet osv. Den rækkefølge spillerne i et par eller hold begynder at støde i skal holdes hele matchen igennem.
Spilletid en. Spilleren, der sammenlagt har den højeste point-score, når alle ballerne er af bordet, vinder. Når kun den sidste ball (den sorte) er tilbage, afsluttes matchen af den første scoring - eller de første strafpoint - med mindre det betyder, at matchen ender uafgjort. I så fald bliver den sorte ball lagt tilbage på plads og spillerne trækker lod om, hvem der skal støde efter den fra »D'et« Næste scoring - eller strafpoint- afslutter matchen.
Udpeget ball (»on«-ball). Den ball, der skal rammes, bliver i snooker-terminologien betegnet som »on«-ballen, (ballen i fokus).
Lægge ballerne tilbage. De røde baller bliver ikke bragt tilbage på bordet - heller ikke hvis de sendes i hul på urigtig måde. Men en hver farvet ball, der sendes i hul så længe der er en rød på bordet - eller sendes i hul på uregelmæssig måde, bliver straks lagt tilbage på plads. Også under en serie. Hvis en balls plads er dækket, skal ballen placeres på den mest værdifulde frie plet - altså begyndende med den sorte balls plet. Hvis alle pletterne er dækket, skal enhver ball, med undtagelse af den sorte og den lyserøde, placeres så tæt som muligt ved sin egen plet, men i den øverste bordende, borte fra »D'et« og uden at røre nogen anden ball.
Hvor forskellige pladser ligger lige tæt, foretrækkes den, som er nærmest øverste ende af bordet. Den lyserøde og sorte ball bliver placeret så tæt som muligt ved deres egen plet på siden imod »D'et« og på bordets længdemedian.

Pres-baller. Hvis stødballen kommer til at ligge tæt op ad en anden ball (i pres), skal den spilles væk, uden at den anden ball rører sig. Ellers anses stødet for at være fejl (touche). Hvis stød ballen ligger i pres mod en »on«-ball, får spilleren ikke nogen straf for at ramme forbi »on«-ballen eller ramme en anden ball.
Scorings-værdler. Snookerballerne scorer således:
Rød, 1 points
Gul, 2 points
Grøn, 3 points
Brun, 4 points
Blå, 5 points
Lyserød, 6 points
Sort, 7 points.
En ..snooker... En spiller er »snookered« (i dansk billard-terminologi: sort oplæg), når den ball, han skal spille, i lige retning til stød ballen dækkes af en ball, han absolut ikke må spille. Han skal forsøge at støde og får straf for ikke at ramme »on«-ballen eller for
at ramme en anden ball først. Hvis han kommer i snookersituation på grund af en modstanders fejlstød, må han udpege hvilken som helst ball at spille. Hvis han sender den i hul, bliver den betragtet som en rød ball, medmindre det sker på et tidspunkt, hvor alle røde baller er sendt af bordet. Så bliver den udpegede ball anset for at være »on«-ball.
Køer og »jordemødre«. Køerne og støttekøerne, der bruges i snooker er som i øvrige billardspil.

Ballerne. De 22 baller skal alle være lige store og veje ens. Engelske baller er 2 1/16 tomme (ca. 5,1 cm) i diameter, amerikanske 2 1/6 (ca. 5,4 cm).

Fejl og straf. Efter et fejlstød taber spilleren retten til at fortsætte, foruden alt, hvad han har scoret i den på-. gældende serie. Modstanderen får strafpointene og har valget mellem at spille ballerne, som de ligger, eller bede modstanderen om at gøre det. Minimumstraffen er fire points. Følgende gælder kun, hvis det giver større strafpoints:
a) for at sende stød ballen i hul; for slet ikke at ramme nogen ball; eller for først at ramme en ball, som ikke er »on«. Her er straffen højere end fire points, hvis »on«-ballen har en højere værdi (altså hvis »on«-ballen er den blå, lyserøde eller sorte.
b) For samtidig at ramme eller sende to baller i hul i samme stød, hvis det ikke er »on«-ballen og en udpeget ball eller to røde baller. Strafpoints her er den højeste værdi blandt de to ramte baller.
c) Hvis man tvinger en ball af bordet eller flytter en ball, som stødballen er i pres mod, er strafpointene højeste værdi af »on«-ballen, den flyttede ball eller den ball, der faldt fra bordet.
d) For at sende den forkerte ball i hul får man strafpoints svarende til »on«-ballens værdi eller værdien af den ball, man sendte i hul. Også her den største værdi.
e) For at spille med andet end stødballen, eller spille mod to røde baller efter hinanden, gives der syv strafpoints.
f) For at støde uden at mindst den ene fod rører gulvet, eller ulovligtfra D-området, er straffen højeste værdi blandt »on«-ballen, den ramte ball eller ballen, der blev sendt i hul.
g) Hvis man spiller, før ballerne er i absolut ro,
lagt på plads - eller lagt forkert på plads - svarer strafpointene til højeste værdi blandt den ramte, den forkert anbragte eller ballen, der blev sendt i hul.
h) For at støde med andet end spidsen af køen er strafpointene værdien af »on«-ballen eller den rørte ball - afhængigt af, hvilken der er størst.
i) For et »skub«-stød, et »spring«-stød eller for at spille uden for sin tur er strafpointene igen den højeste værdi af enten »on«ballen eller ballen, der blev ramt eller sendt i hul.