Boksning
Boksning er en ældgammel nærkampssport kendt helt fra tidernes morgen. Men den har fået en moderne form, der i hovedtrækkende blev defineret af Markisen af Queensberry i året 1860 således: to modstandere udkæmper en dyst af begrænset varighed.
De må kun bruge deres behandskede hænder til at ramme hinanden på bestemte steder af overkroppen. Man kan vinde kampen enten på knock-out, ved at tvinge en modstander til at opgive eller på points.
Boksning som konkurrence-idræt organiseres i Danmark af Dansk Amatør Bokse-Union (DABU) og af Dansk Professionel BokseForbund.
Ringen. Boksekampe udkæmpes i en såkaldt ring, et podium begrænset af tre udspændte reb på alle fire sider.
Gulvet skal være dækket af canvas-materiale, der spændes ud over en gulvflade dækket med gummieIler filtmåtter.
Maksimum for ringens størrelse er 6,10 m x 6,10 m. Minimum-størrelsen er 4,9 m x 4,9 m såvel for amatører som for professionelle. Der skal være mindst 50 cm gulv på den anden side af tovene.
Vejning. Bokserne skal vejes nøgne på konkurrencedagen.
En bokser får ikke lov at starte uden en bokselicens, der bliver udstedt efter en meget nøje lægeundersøgelse.
Officials. I såvel amatør som professionelle kampe er der:
1 en kampleder, som er ansvarlig for selve kampen i ringen;
2 dommere som noterer points i konkurrencen (fra 3 til 5);
3 en tidtager;
4 en sekundant for hver bokser (i professionelle kampe er det tilladt at have tre sekundanter).
5 en stævne-læge.
Dommerne. I Storbritannien bliver professionelle kampe afgjort udelukkende af kamplederen, der således er enedommer. De fleste andre steder optræder kamplederen som en af points-dommerne, hvoraf der altid er minimum tre og ved større arrangementer (f.eks. europa-, verdens- og olympiske mesterskaber) i alt fem.
Kamplederen er altid ansvarlig for at:
- holde øje med bokserne i ringen;
- uddele advarsler, når han finder det nødvendigt;
- holde øje med hjørnerne (at der ikke hjælpes ulovligt fra sekundanterne);
- tælle over bokserne, der er i gulvet;
- stoppe kampen, når han finder det nødvendigt.
Sekundanter. En sekundant skal forlade ringen, når kamplederen giver signal til det. Han må ikke gennem tilråb eller på anden vis vejlede sin bokser gennem en omgang. Han har lov til at have visse medicinske hjælpemidler, så han kan behandle småskader.
Vægtgrænser i kg / Klasser (AlBA)
Letfluevægt ikke over 48
Fluevægt ikke over 51
Bantamvægt ikke over 54
Fjervægt ikke over 57
Junior letvægt ikke over 57
Letvægt ikke over 60
Letweltervægt ikke over 63,5
Weltervægt ikke over 67
Letmellemvægt ikke over 71
Mellemvægt ikke over 75
Letsværvægt ikke over 81
Sværvægt over 81
AlBA (Amateur International Boxing Association).
BBBC (British Boxing Board of Control), EBU (European Boxing Union)
og WBC (World Boxing Council) har lidt andre vægtgrænser.
Resultatet. En kamp kan afgøres på følgende måder: - på points;
- på knock-out (når en bokser ikke er kommet op efter at kamplederen har talt til ti i løbet af 10 sekunder) ;
- ved at kamplederen stopper kampen;
- hvis modstanderen er ude af stand til at fortsætte;
- på diskvalifikation.
Point-afgørelser. Hver omgang i en boksekamp bliver sat i værdi til et vist antal points til den bedste i omgangen.
I amatørboksning noteres vinderen af en omgang almindeligvis for 20 points, og den svagere bokser i den pågældende omgang får et lavere antal i forhold til det antal point-givel)de stød, han har haft i omgangen. Der er ikke noget, der hedder uafgjort i amatørboksning. Hvis de to boksere står lige efter kampen, bliver den bokser, som angreb mest, erklæret for vinder. Hvis kampen fortsat betragtes som uafgjort, vinder bokseren med den bedste stil. Hvis man stadig synes, de står lige, vinder bokseren med det bedste forsvar.
Lignende principper anvendes i professionel boksning. Det højeste pointstal for en omgang er 5 i Storbritannien, 20 de fleste andre steder. Man giver points for angreb, for forsvar, for at vise initiativ og for stil. Hvis de to boksere står lige efter afslutningen, erklæres kampen uafgjort. (For at være point-givende skal alle stød være afleveret med knofladen og ramme de tilladte steder).
Udstyr. Udstyret for såvel amatører som professionelle boksere er:
1.tandbeskytter, 2 handsker, 3 bandage, 4 skridtbeskytter (cup), 5 støvler
Påklædning. Amatører bærer shorts og en trøje. Professionelle bærer kun shorts. Man bærer særlige. lette boksestøvler.
Bandage. Amatørboksere må omvikle begge hænder med almindelig bandage inden for begrænset længde og bredde. De professionelle må vikle noget længere bandage omkring. For amatører drejer det sig om max. 2 1/2 m lange og 2 1/2 cm brede pr. hånd
Handsker. 8-ounze (1 ounze = 28,35 g) handsker benyttes af amatører. Professionelle bruger 6-ounze handsker.
Fejl. Stød på områder af kroppen uden for de tilladte_er direkte ulovlige og tæller som fejl f.eks. under bæltestedet, i nakken og i nyrerne. "Dask" eller slag med bagsiden af handsken er også fejl, ligesom man heller ikke må slå med hånd roden, håndleddet eller albuen. Det er også ureglementeret at slå med indersiden af handsken. Visse former for kropskontakt er imod reglerne, sådan som f.eks. at "hænge over" modstanderen,
»at stange" eller anden urimelig brug af hoved og skuldre samt brydetag. Andre fejl omfatter:
- vedvarende at dukke lavere end bæltestedet;
- ikke at gå tilbage fra infight-stilling, når kamplederen har beordret "break"
- at slå, mens modstanderen er på vej tilbage efter "break" ordre;
- med vilje at slå på en modstander, der er i gulvet;
- at holde fast i tovene med en eller begge hænder, hvad enten det er af forsvars- eller angrebshensyn;
- at forsøge at undgå kamp. Kamplederen har ret til at behandle alt, hvad han ikke finder i overensstemmelse med reglerne, som fejl.
Fejl bliver straffet med henstillinger eller advarsler
- og følgelig med tab af points. Gentagelse af fejl fører til advarsler og tre advarsler betyder diskvalifikation.
Kampvarigheden. Seniorer i amatørboksning kæmper i 3 omgange af 3 minutter; juniores eller begyndere eller anden klassifikation under seniores bokser almindeligvis 2 minutters omgange, men dette kan variere fra land til land. Professionelle. Når det drejer sig om kampe i professionelle mesterskaber går de over 15 omgange á 3 minutter; kvalilikationskampe til titelkampe er 10 eller 12 omgange af 3 minutter; andre kampe i professionelle stævner går fra 4 til 8 omgange af 3 minutter.
Der er 1 minuts pause mellem omgangene i alle kampe. Kampen. Kamplederen kontrrllerer først, at begge boksere er reglementeret påklædt og udstyret. Derpå kalder han dem sammen på ringens midte, så de kan hilse hinanden med et håndtryk.
Efter kampen skal dette håndslag gentages. Kampen igennem skal bokserne ubetinget adlyde kamplederens ordrer. Ved et knock-out bliver den stående bokser beordret til et neutralt hjørne (et hjørne uden sekundant) og kamplederen begynder aftælle. Hvis den knock-outede bokser kommer op at stå og kamplederen finder ham klar til kamp igen stopper tællingen (dog er det obligatorisk, at der i amatørkampe og nogle professionelle kampe skal tælles til otte).
I både amatør- og professionelle kampe skal tællingen fortsætte, hvis et knock-out falder samtidig med, at en omgang slutter. Man kan således ikke mere "reddes af gongongen". Undtagelse herfra er dog hos amatørerne i finalerne ved OL og VM, hvor der ikke skal tælles efter gongongen ved afslutningen af sidste omgang. Det samme gælder i store titelkampe for professionelle. Kamplederen kan stoppe en kamp, hvis han mener, at en bokser ikke er i stand til at fortsætte, og udråbe den anden som vinder.
Det sker ved, at han hæver vinderens arm, når kampen er forbi.
Brugernes vurdering
4,9
(
11
stemmer)
Siden er blevet set 10.882 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.