Brev til Hr. Bulganin
(Osvald Helmut i Tivolirevyen ”Midt i byen”
1957)
Indledningstale:
Nå ja, nu har jeg skrevet til ham.
Nu vil jeg se, hva’ han si’r til det!
Højst ærede hr. Bulganin.
De må undskylde, at sådan trænge mig på,
men da De jo, så vidt, som a’ jeg kan forstå
er den øverste spids,
ja, altså, ja hvis,
jeg mener, De er der endnu, da.
Derpå tager jeg nu chancen,
imens, at jeg har
den.
Mit navn er Nielsen - på Åboulevarden.
Jeg bor nummer fjorten
til højre for porten.
Der har jeg min lille butik.
De ve’, kaffe, kakao og sukker og mel.
Den butik ku’ nu ha’ være større,
og så er jeg gift med min kone, der fylder en del,
men hun var slank til hun fyldte de fyrre, ja.
Bag ved porten i gården, der har jeg mit lager:
Fustasier og kasser
og krukker og sager,
men taget er læk, og gennem et hul,
der regner det ned på mit gulv.
Hr. Bulganin, om De nu måske tænker: Nej!
Dét hul og dén Nielsen, hva’ rager det mig.
Jeg be’r Dem, læs vid’re, får så vil De se,
at det angår Dem nok alli’v’l, måske.
For som sagt, mine krukker og glas og fustasier
er fyldt med agurker og syltede asier,
men hver gang, det regner,
så ser jeg, så tegner
der sig store pletter på loftet.
Og så begynder det langsomt at dryppe, og så presser det
på og går li’ ned i delikatesserne,
og det’ jo synd,
og så bli’r lagen jo tynd,
og så er det joo svært at få asierne solgt.
Derfor gik jeg til værten og lod ham forstå,
at man tætner sine utætte tage.
Som jeg sa’: Når det først rigtig presser sig på,
hvem ka’ så holde vandet tilbage?
Men min vært han vil helst la’ problemerne ligge:
”Så, så, så, Nielsen”, sa’ han,”Det jager vel ikke!”
Og så blev jeg gal,
og så blev han stødt,
og så sa’ han: ”Nielsen, så flyt!”
Hr. Bulganin, om De nu måske tænker: Nej!
De syltede asier, hva’ rager de mig.
Jeg be’r Dem, læs vid’re, får så vil De se,
at det angår Dem nok alli’v’l, måske.
For min vært, De sku’ høre dén mand kværulere:
”Tror De no’n i dag la’r sit tag reparere?
Næ, gu’ gør de ej!
Når den krig, der er på vej,
li’ så hurtigt igen sla’r et hul i ’et!”
Dertil svared’ jeg: ”Så la’ da vær’ med at si’ så’no’t
sludder - tag hel’re og læs Deres aviser.
Hr. Bulganin har sagt,
at med garanti,
er han over hoved’t ik’ interesser’t i krig.
Men min vært er ’n mærkelig og mistroisk mand
overfor alt, hvad folk lover og siger.
Tænk, han siger, før han laver det tag i stand,
vil han fa’me se de garantier.
Derfor be’r jeg Dem om, hr. Bulganin og gi’ mig
det skriftligt i to eksemplarer, fordi at
så je’ osse ka’ jeg gi’
min vært en kopi,
så han kan se, at der ikke bli’r krig.
Men da han er er men’ske, der intet har lært,
så er det med det russiske sikkert for svært.
Derfor oversæt hel’re den genpart, han får
og la’ en sagfører bekræft, at det’ korrekt dét, der står.
Hvis De syn’s, før De afgi’r en sådan attest,
at det måske var klogest og sikkert og bedst,
så rejs herover og vær’ med
og I mødtes et sted,
helst et sted, hvor I ikke vækker opsigt.
Ja, så har jeg et forslag, jeg nedsla’ i farten.
I ka’ mødes her hos Nielsen på Åboulevarden.
Her er hygge og fred,
og hvis I sku’ skænd’s,
så ka’ jeg gå på..udenfor imens.
Her er hva’ I ska’ brug’,
her er stol, her er bord.
Der ska’ nok også vær’ kaffe på kanden,
og så indleder jeg
med et borgeligt ord,
og så finder I to hinanden,
idet jeg på forhånd si’r: Hjert’lig tak.
I forventen af, at I nu får jer en snak,
ka’ jeg meddele, at nu regner, nu fosser det ned,
så derfor så gi’ mig en hurtig besked
i håb om, at jeg en dag kan gøre gengæld, måske.
Ærbødigst, Nielsen, Åboulevarden fjorten, København V.
---
Venlig hilsen fra D.S. Larsen