Den røde rubin

Du spørger min dreng,
hvad jeg vil med den røde rubin
hvis blade er fulde
af det sexuelleste grin,
den skaffer mig glæde,
for mig er det ikke det bare latin,
jeg ligger i sengen
hver nat med den røde rubin.

Jeg læste en del,
Oehlenschlæger, ja, ham har jeg slugt,
og ham Christian Winther
med hjortens henrivende flugt,
men nu er det Mykle,
der er min erotiske blodappelsin,
det bedste jeg ejer,
det er skam den røde rubin.

Jeg har den bestandig
i tankerne, hvor jeg så går,
den er jo min trøster,
fordi at jeg ved, hvad der står.
Der kommer en herre
hver aften til mig, og vi har vores grin,
han elsker at kigge
med fryd i min røde rubin.

Jeg har understreget
de steder jeg mest holder a',
dem læser jeg gerne,
lidt glæde det skal man jo ha'.
Enhver har sin lyst,
men åh, jeg må tilstå, rubinen er min,
jeg ligger om natten
og rør' ved den røde rubin.

Når postbudet kommer
med breve, det gør han hver da',
han får en kop kaffe,
for det holder Petersen a',
så har vi det hyg'ligt,
og nyder i skumringens tid poesien,
for han sætter pris på
at kende min røde rubin.

Af alt hvad jeg ejer
er selve rubinen min skat
i pragtbind jeg har den,
så nydelig sirlig og glat,
jeg skjuler den gerne
for alle, det' ligesom med nikotin,
hvad skulle jeg gøre
foruden min rode rubin.

Tekst: Robert Schønfeld
Musik: H. C. Lumbye
Sunget af Rut Lund m.fl. (1957)