(Nu gli'er jeg mit sidste gli') Tekst: Knud Pheiffer. Musik: Hans Schreiber.
Fra Fiffer-Revyen 1949. A.B.C.-Teatret på Montmartre. Ole Monty synger:
Jeg er svajer endnu -
(men) jeg er på vej med den sidste ragout -.
Min gummiged ska' nu klodses op -
for far her ska' ha' sig et ædlere job -.
By-by - bessefar - nu får du fred –
hvem fanden ska' nu jave dig af sted -.
Nu glider jeg mit sidste glid –
nu bli'r der ro i lejren -
hva' gør I nu ved det danske vid,
som blev langsjeret af svaj'ren?
Og hvem ska' fløjte "Glade Jul",
når vi skal til at fejre'n -?
Det bli'r sgu nok en vadefugl,
en fladfuttet lille stormogul -.
Tro nu - ikke at jeg
har roterende fis i kasketten - nej - nej -,
jeg har fået - en knippel fidus,
og de kleptomanpølser her - de ka' bru's -.
Min chef han er en fedtet vampyr -
det sydafrikaniske smaskedyr -.
Nu glider jeg mit sidste glid –
by-by - med kaffebaren
og tutternasen med overbid –
adjøs til bibelhusaren -.
Han blegned' ved mit blomstersprog.
d'var rotter på mansarden -
så jeg tog Holmblads salmebog
og sa': du er ikke rigtig klog.
Altså – sagen er prik -
je'er ble't chafut på en sokkefabrik -.
Det' svine- os'så-heldigt for mig,
for hende - strikkerIasen - hun gik og var bleg-
de'er dukker i udhængsskabet - hold kæft –
så nu må man ha' sig en gryn - geschæft -.
Nu glider jeg det sidste glid –
og spurter, som jeg plejer -
nu brøler jeg på den sidste bid
af "Brøndums små akkelejer" -.
Jeg regner me' lidt sympati –
for je'er den sidste svajer -,
der mangler sgu et tivoli -
når jeg klapper mine kæber i -.