Logo

Den skønne går ind i sit attende år

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(Tre stadier) Fransk melodi Forf.: Erik Bøgh

 

Den skønne går ind i sit attende år

­nu står rosen i knop!

Når frem blandt de blegnende søstre hun går,

det er, som solen står op.

Og herrerne puttes

og stødes og knuttes

og kaster sig for hendes fod,

de sukker og klukker

og flammer og stammer

og kysser den plet, hvor hun stod.

Men tappert hun lader dem alle forstå,

at roserne vokser med torne på.

Skade, skade! Tornenes tid er så kort!

 

Thi snart har den skønne tilbagelagt

sit femogtyvende år;

nu rosen udfolder sin fristende pragt,

i fag rest blomstring den står.

Men ak, nu begynder

de udsprungne ynder

at ængste tilbedernes flok;

begejstringen daler,

og heden sig svaler -

det er dog besynderligt nok!

Og tornene stikker ej mer så hvast;

men lige som hager de holder fast.

Skade, skade! Blomstringens tid er så kor

 

Den skønne og rosen de følges jo ad

­til sidst går begge i frø.

Snart falder fra blomsten det duftende blad,

og hun bli'r tred'veårsmø.

Og blikket bli'r sødere,

hjertet bli'r blødere -

hvad kan ej tiden formå!

og tornene stikke

ej længer. Vist ikke!

De bliver så bløde, så små -

Og kommer så frieren strunk og prud,

så svarer hun, førend han får talt ud:

Ja,ja, ja,ja, ja,ja,ja, ja,ja,ja ja!

 

Visen stammer fra 1840, fra vaudevillen "Narret April", og de siden da forløbne 150 år har unægtelig narret med hensyn til det svage køns tre stadier, hvoraf de to første har fået helt, helt andre terminer. Uden at dette dog måske umiddelbart påvirker visens grundide? E. B. nr. 67

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.326 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her