Mel.: C.E.F. Weyse 1838
Menneskelivet - Aften - 774
1
Den skønne jordens sol gik ned;
men stjerneskarerne funkle.
En større verdens herlighed
nedglimter nu i det dunkle.
2
Al verden som en kirke stor
bag sky sig hvælver foroven;
i templets krog Guds grønne jord
er skjult som et blad fra skoven.
3
På mindste blad i største skov
har glade skabninger hjemme;
hvor liv sig rører til Guds lov,
det mindste han ej vil glemme.
4
Gud! i din hånd alt stort er småt,
men kært det mindste tillige.
Den barnesjæl er bjærget godt,
som skjuler sig i dit rige.
B.S. Ingemann 1838.