(Pjaltenborgs brand) Komp.: Ukendt Forf.: Adolph v. d. Recke
Den vægter standser i sit vers,
"Brand!" han brøler og gør kommers,
det klemter støt i tårnets top,
sprøjterne kommer i fuld galop.
Julia, Julia,
Julia, Julia hopsasa!
Julia, Julia,
søde Julia!
Hej, vægter! Hvor skal slaget stå?
Oppe på hjørnet af Åbenrå.
Ih, Gud bevares, skal den sorg
ramme det prægtige Pjaltenborg.
Julia osv.
I borgen bo'de der en flok
lasarusser - det ved jeg nok -
men fine folk man også fandt,
jøsses, der bo'de en løjtenant.
Julia osv.
Og hvem, der nu i sengen lå,
nåede knap at få bukser på,
men hvem, der stod og sov, hurra,
frelste sit liv og sit tøj endda.
Julia osv.
Og der kom en, og der kom to,
en på bare ben, en på sko,
en kom med hat, og den var grå,
og så havde han sokker på.
Julia osv.
En drukken mand de slæbte ned,
mens til værten han råbte vred:
Fir' skilling gav jeg dig, min ven,
må jeg be'om de to igen!
Julia osv.
Hvor mange menn'sker, der er brændt,
er mig endnu ikke ret bekendt, -
og hvem, det er, man ej kan se;
thi man finder kun maverne.
Julia osv.
En kemisk svovlstik, blev der sagt,
har vort Pjaltenborg ødelagt -
hvad er al verdens glans og skin
alt mod en usselig fyrrepind.
Julia, Julia,
Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia,
søde Julia!
Pjaltenborg var den folkelige benævnelse for et københavnsk logihus, der lå på hjørnet af Åbenrå og Rosenborggade (nuv. Rosenborggade nr. 12). De fattigste gæster kunne her for to skilling pr. nat få lov til at stå op og sove med armene hængende over to reb. Pjaltenborg brændte natten til den 26. marts 1850 og om begivenheden skrev Recke sin parodi: "En ny og lystig vise om Pjaltenborgs brand så vel til opmuntring som til advarsel for den nedrige stand at omgås forsigtigen med ild, lys og svovlstikker". Visen grundlage hans ry som forfatter. Trods vore dages rædselsreportager, kan man vanskeligt forestill sig, at nogen nutidig sangskriver ville behandle en brand på den måde - ikke mindst en brand i socialt lave kredse. Sådan skifter tiderne på så mange måder.
DM 5, pag. 210