Logo

En lærke letted

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Math. Christensen 1945 - Tekst: Mads Nielsen 1945

En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit,
ja, Danmark frit.

Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit,
og Danmark frit.

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit,
og Danmark frit.

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit,
Velsign det, Herre, fra sund til klit,
fra sund til klit.


Mange af de elskede højskolesange er blevet til i forbindelse med krige, som Danmark igennem historien har deltaget i. Denne sang omhandler begivenhederne den 5. maj 1945, hvor den tyske besættelse af Danmark hørte op.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (360 stemmer)
Siden er blevet set 53.424 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
868207-04-2013 15:58:58 Conny
Jeg har søgt sangen, for den sang skal synges til min begravelse. Alle mine børn og børnebørn skal passe på vores"MIT" lille Danmark. Jeg nynner den ofte, for den er så positiv. Nb. Jeg er født efter krigen; men den er meget sigende.
868323-12-2012 13:41:07 kathrine
Den er mega god Vi har haft sangen til musik over på skolen
868415-08-2011 18:01:15 Alis Buus
Jeg var 8 år, da befrielsen kom. Jeg er netop ved at færdiggøre min bog om min barndom i en besat by, hvor alle familiens mænd var modstandsfolk. Et par år efter krigen, stillede en dreng i min klasse op, og med sin klare sopran sang han :En lærle letted og tusind fulgte! så der blev dødsstille i klassen. Denne sang var det der gjorde dybest indtryk på mig, trods de mange dramatiske hændelser, der skete i vores besatte by Randers. Jeg kan stadig idag få våde øjne og en klump i halsen over de rammende ord.
868507-05-2011 12:48:43 Lene Herler
vidunderlig sang om foråret som er frihed for vinterens kulde og friheden for årene med tysk overherredømme.
868604-05-2011 12:30:38 Ole Andersen
Jeg er født i februar 1940, og kom tilfældigvis til at bo som nabo til Mads Nielsens datter, der boede i rækkehuset ved siden af sin far. En anden af Mads Nielsens sange havde i nogle år gjort dybt indtryk på mig: " Vi er unge, vi vil leve som de bedste" men jeg var for genert til at gå ind til ham for at fortælle ham det. - han døde fire år senere.
868705-08-2010 08:57:31 Anni Kromann
Jeg blev født næsten på befrielsesdagen og har hele mit liv hørt om den bevægende dag. Denne sang er den smukkeste hyldest jeg har hørt og kan næsten ikke synges uden stemmen bæver
868815-02-2010 14:42:40 Søren Rossen
Befrielsessommerens absolut smukkeste sang og givetvis også den, der forevigede følelsesspillet hos folk smukkest og mest genuint.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her