Tekst: Carl Arctander, Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf. Musik: L. Howalt
Sunget af Liva Weel på Scala i 1924, hun sang viser som Et lille Pust fra Pustervi'e, Eskimo'r og Han har min Sympati.
I Ordrup Mose til Galop
det fine Selskab tropper op
i Toiletter, der er noget saa extreme,
og alle føler de præcis.
Det her' er London og Paris,
er et Pust fra Verdens creme de la creme.
Men med et er der en Mø'.
der vælter Stemningen omkuld.
»Sikken Skabning« kagler Damerne »hvor ræ'selsfuld«
Refrain:
Det er et Pust fra Pustervi'e,
en Plet paa vort Bourgoisie.
Men saa var der det underli'e,
at alle Herrer hørtes si'e:
»Uh. sikke Smalben og tillige
en Barm saa fuld al Sympathie!
Det er sgu Blikkenslager Petersens Lucie,
et lille Pust, '
et lille Pust fra Pustervi'e!
Det var en Aften i Adlon,
hvor Borgerskabets Bouillon
hinanden efter Dagens Meje sætter Stævne;
aah, der er no'et saa fornemt der,
Hr. Arvid Ringheim med en Air
samen Prins af lutter Stil er ved at revne.
Da o, Skræk og Rædsel midt i hele denne Fornemhed
sprang Lucie ind. Hr. Ringheim daanede derved:
Refrain:
Det er et Pust fra Pustervi'e,
hva' det for en kalveknæet Kvie,
og sikke sjofle Næseflige,
her maa selv jeg af Blusel tie!
I dette Nattehimmerige
kan saad'n et Væsen ikke bli'e,
for de Grevinder, som beærer os, vil sige:
et lille Pust,
et lille Pust fra Pustevi'e!
Da hændte det engang hos Nimb
til Violiners søde Klimp,
en Grev von Lejenhufvud fried' til Lucie;
en Maaned efter blev de viet,
da de gik op til Sakristiet,
herte man et sagte Suk mod Loftet stige,
det var Byens Madammer, der i Lag som smaa Ansjoser laa,
som nu hviskede andægtigt, da de Bruden saa.
Refrain:
Det er et Pust fra Pusrervi'e,
en værk'Iig fin og naabel Pige,
hans Slægt skal være smadder rige,
tjent ved at. aagre og deslige!
Hun er en jordisk Himmelstige,
men Myrter! Nej, la' vær' Lucie!
Du ved jo godt, at allerhøjst din Dyd kan bli'e,
et lille Pust,
et lille Pust fra Pustervi'e.
Men Ægteskabet var kun kort,
en Dag Lucie flygted' bort,
hun. havde læst den sanselige Bog om Sheiken,
saa snart Hr. Greven, flot og høj,
forsegte paa en lille Spøg,
blev Lucie vred og etablered' Strejken!
Og en skønne' Dag hun Ianded' i Sahara hos en Bey,
Beduinerne slog Kraftspring alt imens de skreg:
Refrain:
Det er et Pust fra Pustervi'e,
og bag en skummel Pyrami'e, hun sad med Beyen en famille,
der stank lidt fælt af Patschulie.
De napped' et Glas Pommerie,
ja, ja to be or not to bie,
hun sa'e dengang hun hørte Ørkenstormen skrige:
et lille Pust,
Et lille Pust fra Pustervi'e!
Liva Weel, 31.12.1897-22.5.1952, dansk skuespiller. Opr. Olivia Olsen, 1921-24, gift med skuespiller og teaterdirektør Arne Weel (1891-1975).