Fanø, o Fanø, o hvor du er skøn,
hvid er din strandbred, din bølge så grøn.
Hvor er de klitter, og hvor er de skær,
hvor er det flyvesand hvid're end her.
Ser vi til fuglen, som rejste hvert år,
kom dog tilbage hver eneste vår,
mon den det gjorde, om ikke dens lyst
drog den dog helst til vor sandede kyst.
Fanø, o Fanø, o hvor du er skøn,
hvid er din strandbred, din bølge så grøn.
Hjemstavn, o hjemstavn, ja, sikkert jeg tror,
du er den fagreste plet på vor jord.
HenrietteNielsen Fra vaudevillen »Slægtningene«, som Henriette Nielsen skrev i 1848.