Fars tale til sin søn

(( Lad konfirmanden vælge mellem GUL TALE og GRØN TALE - valget falder nok på grøn - men så kom med gul bagefter ))
--------------------------------------------------
GUL TALE
Kære Jxxxxxx

Et eller andet sted forventes det at jeg her vil fortælle dig, at du i dag har passeret en kilometersten på livets store hovedvej. Det er selvfølgelig rigtigt at det er sket. Men det har du gjort ufattelig mange gange i dit liv indtil nu. F.eks. den dag du kunne kravle, du kunne rejse dig, du kunne sige dit første ord, du kunne løbe, du kunne bestige tage, da du kunne spise med bestik og da du begyndte at stille krav i dit liv.

Det er selvfølge meget godt alt sammen. Men at du nu har nået en alder hvor du har fået så megen erfaring og kløgt, at du nu er begyndt at kunne skelne hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, retfærdigt og uretfærdigt, hvad der er realistisk og hvad der er urealistisk, samt hvad man bør og hvad man ikke bør gøre – ikke kun i forhold til dig selv men også i forhold til dem du er sammen med. Du har fået meninger og holdninger, og det er værd at fejre.

Det er derfor du er midtpunktet i dag. Ja, ja jeg ved godt at det er ubehageligt og endda flovt når man sådan er den det hele drejer sig om. Men hold ud og tænk bare "bliv nu færdig" – det er ok, at have det sådan. Det er nemlig også en kvalitet du har - beskedenhed. I Danmark der det i hvert fald en god kvalitet at leve op til janteloven og ikke tro man er noget – Men det er du – Endda meget – bare du ved det.

Alle os som er samlet kender dig – men hvem er du egentlig - Jxxxxxx - kender vi dig helt i bund og grund eller tror vi det bare.
At du er en rigtig krudtugle af en dejlig dreng, som er ved at være en helt fornuftig ung mand er noget vi alle har oplevet, både når vi tænker på dig og er sammen med dig.
Men mor og jeg vil jo gerne give dig de bedste råd med på vejen mod din fremskredne voksne alder.

Så spørgsmålet er egentligt om jeg nu skal fortælle dig om alle livets besværligheder og hvordan man bedst styrer udenom sådanne forhindringer uden, at snuble mere end allermest nødvendigt. Men når nu du er nået til den alder, hvor du selv kan træffe gode beslutninger. Så er det jo bare sådan at mor og jeg må konstatere, at du nok hellere må få dine egne erfaringer og lærer af disse.
Selvom vi nok – i bedste mening vil gøre det alligevel – bær over med os – vi tror jo bare at vi ved bedst.

Jo lysere man ser på vanskelighederne, jo lettere overvinder man dem. Og det er rigtigt. Lykken står den kække bi: Stil en optimist og en pessimist over for en svejtserost. Pessimisten ser kun hullerne - Optimisten kun osten.

Skal jeg i denne tale fortælle dig, hvilke uddannelser som vil give dig de bedste muligheder for, at skabe et indholdsrigt liv – som mor og jeg ser det. Men kun du kender til dine egne drømme og mål – Drømmer du stadig hemmeligt om være frisør? – Du har i hvert fald klippeerfaring på mormor, mens du legede Axxxx (frisør). Mor og jeg ville nærmest være nogle skarn, hvis vi pillede ved dine drømme. Såhhhh, mor og jeg må nok acceptere, at du selv ved bedst, hvad du selv vil.
Selvom vi nok vil prøve at viske dig i øret, hvilket vej du bør vælge - bær over med os – vi tror jo bare at vi ved bedst.

Jeg skal heller ikke undlade at fortælle dig, hvilke fælder, kærligheden vil lægge på din vej og hvordan man undgår at de gør mest muligt ondt i hjerte og sjæl. Men du har et godt hjerte og – det der med kærlighed – Tjaa, kun du selv ved hvornår kærligheden rammer dig. Og den skal nok selv finde vej til dig – UDEN hjælp udefra. Mor og jeg skal prøve at sluge den bitre pille og lade din evne til at vurdere de faresignaler evt. fælder i kærlighed måtte udsende.
Jeg tror nok, at vi jo måske, sandsynligvis, formentligt eller i overvejende grad ikke kan dy os for at lege bedrevidende – Men du må lytte til dig selv og filtrere alt forælderstøj fra, der måtte være på.

Nu ville jeg fortælle dig hvad der er rigtigt eller forkert for dig, og hvordan du kan undgå at rage uklar med de mennesker/organisationer, som du vil møde på din vej. Men du har holdninger og kan uden at tøve sige fra og til når det gælder. Derfor er der ingen tvivl om at du er den rigtigste du kan være her i verden – du er dig selv?
Såååååå mor og jeg må derfor – noget slukøret erkende – vores holdninger ikke nødvendigvis er de samme som dine. Og respekt for hinandens holdninger er altafgørende. Stå ved dine beslutninger og vær ikke bleg for at bede om hjælp. Mor og jeg vil være der som et "søm" når du har en sag der skal forsvares og komme med alle de råd vi nådig vil brænde inde med.
Det er godt nok engang blevet sagt, at man først bliver voksen, når man fylder 50 år. Før da er man ikke moden nok til, at give andre råd. Det er sikkert noget om, at ungdomsårene varer længere end man tror, det er jo også kun godt. Så selvom vi er tættere på end vi nogensinde har været – Kan du trygt komme til os.
Konfirmationen er ikke et farvel til barndommen, og den er ikke et goddag til alle de pligter, der påhviler den voksne, - det kommer skridt for skridt. Du vil derfor ikke blive overrasket. Du har sikkert allerede sneget dig ind i en bio og set en film, der er forbudt for børn. Det var sikkert en skuffelse. En skuffelse over at der ikke var noget SÆRLIGT VOKSENT i filmen. Du må være forberedt på flere. Du opdager såmænd ikke at de næste år vil bringe dig nærmere og nærmere, det voksne liv. Det liv alle unge i din alder drømmer om og som alle voksne siger ikke havde behøvet at komme så tidligt.
Godt humør er en god drivkraft, en god personlig karakter er også nødvendig for at være rustet til det voksne liv og alle de pligter et sådan liv indeholder. Mor og jeg ved, at du har begge dele, og det skal du blive ved med at udvikle.
Men der muligheder i det voksne liv du ikke har nu. Det er dem du formentlig drømmer om vil komme. Du er heldigvis endnu for ung til, at samfundet tør betro dig et kørekort. Selvom mor lader dig kører op og ned af indkørslen. Men man kan her i livet også klare sig til fods eller på knallert. Du behøver i hvert fald ikke at stille dig op og række tommelfingeren i vejret for at blive taget op og bragt frem af andre. Du er nu snart voksen og kan selv vandre frem til de mål du sætter dig her i livet.
Husk!!! At hvis du vil op på den grønne gren - må du selv male den først!
For snart længe siden læste jeg et indlæg fra en ældre dame i et ugeblad. Jeg håber at når jeg læser denne lille historie op, så vil den fæstne sig i din hukommelse. Farfar/bedste og Morfar/Momse – holder sig lige for ørene et kort øjeblik.
Når jeg bliver gammel, og min søn har fået kone, hus, og børn vil jeg besøge ham et helt døgn og jeg vil smide mit overtøj på gulvet i éntreen sammen med min taske , og stille mine sko midt på gulvet så alle kan falde over dem.
Før han går i gang med at tilberede en lækker middag til mig, vil jeg lægge mig på sofaen og se en videofilm. Ind imellem vil jeg spørge om hvad vi skal have og hvornår vi skal spise eller tale i telefon med mine venner. Efter middagen vil jeg stille min tallerken oven på opvaskemaskinen for derefter igen at se TV.
Næste morgen vil jeg tage et rigtigt langt morgen bad, uden at tænke over at jeg bruger alt det varme vand så der kun er koldt vand tilbage.
Naturligvis vil jeg lade det våde håndklæde ligge på gulvet sammen med mit snavsede undertøj. Når de er taget på arbejde og avisbudet har været der med reklamerne vil jeg nyde at rode rundt i dem alle sammen og måske tage en af dem med mig, resten vil jeg lade ligge og flyde på køkkenbordet.
Når jeg går, vil jeg lade morgenbordet stå, lade alt lyset brænde, radioen være tændt og glemme at låse døren.
Så kan det være han kommer i tanke om hvorfor jeg var så satans sur, da han var teenager.
Jeg ved godt at det ikke forholder sig sådan eller !!!!!!!!! Er der nogle få ting du kan genkende?
Jeg vil bede alle rejse sig og udbringe et 3-foldigt leve for Jxxxxxx.

------------------------------
GRØN TALE
Og herren talte til Noah og sagde: "Om seks måneder vil jeg lade det regne indtil hele jorden er oversvømmet med vand og alle de onde mennesker er tilintetgjort. Men jeg vil rede nogle gode mennesker, og to dyr af hver race, der lever på denne jord. Jeg befaler dig til at bygge en Ark"
Og så overrakte Herren Noah tegningerne til Arken.
"Okay" sagde Noah, rystende af frygt, og fumlede med tegningerne.
"Seks måneder, og det begynder at regne" tordnede Herren. "Du har bare af at have Arken færdig, eller lære at svømme i lang, lang tid"
Seks måneder gik. Der blev overskyet, og den første regn begyndte at falde.
Herren så Noah siddende grædende på gårdspladsen, og der var ingen Ark.
"Noah" råbte Gud. "Hvor er arken?"
"Herre tilgiv mig!" tiggede Noah. "Jeg gjorde mit bedste. Men der var store problemer.
Først skulle jeg hen på Lokalkontoret for at få en byggetilladelse, men dine tegninger opfyldte ikke standardkravene.
Så jeg måtte hyre en ingeniør til at lave nye beregninger.
Så kom jeg op at slås med ham om hvorvidt der skulle være et brandslukningssystem på Arken. Det skulle der være ifølge Bygningsreglementet.
Dernæst klagede en af mine naboer til kommunen. Naboen, som er sagfører, og som har et nedlagt landbrug med swimmingpool i haven, påstod at jeg forbrød mig mod lokalplanen ved at bygge Arken på gårdspladsen. Så jeg måtte til amtet for at søge om dispensation fra By- og Landzoneloven.
Så fik jeg problemer med at skaffe træ nok til Arken, fordi der er et forbud mod at fælde træer, da jeg bor i et skovrejsningsområde, hvor Naturfredningsforeningerne har et projekt kørende for at rede den plettede løvfrø. Jeg måtte overbevise Skov og Naturstyrelsen om at jeg skulle bruge træ, for at redde frøen. Men de ville heller ikke lade mig fange nogen frøer, så dem er der ingen af.
Håndværkerne dannede en fagforening, og begyndte at strejke. Jeg måtte forhandle med SID, som krævede ´en fra den Kristelige Fagforening fyret, før nogen igen ville tage en hammer eller sav i hånden.
Nu havde vi seksten snedkere og tømrer ombord på skibet, men ingen frøer.
Så begyndte jeg at samle dyrene, men blev sagsøgt af nogle dyrkeaktivister, som klagede til Konkurrenceankenævnet, fordi jeg kun tog to dyr af hver slags. Netop som jeg fik sagen afvist, kom der en henvendelse fra miljøministeriet, som sagde:
På given foranledning skal De inden 14 dage dokumentere de miljømæssige konsekvenser vedrørende intensiv husdyrhold, jf. bekendtgørelse af 30 feb. 2000. Der skal fra ministeriets side pointeres at en eventuel VVM tilladelse skal behandles dels hos den lokale kommune samt hos Amtet.
Samme dag var der et brev fra Kystinspektoratet, som forlangte at få en oversigt over det omfang oversvømmelsen ville få. Jeg sendte dem en globus, ---- malet blå over det hele.
Amtet har sendt en redegørelse over de arealer som er udlagt til våde enge, samt gjort mig opmærksom på, at en forøget vandstand kan skade et forsøg med genetablering af et lyngområde. De tog det ikke pænt da jeg svarede, at jeg ikke har megen kontrol over et højerestående væsen.
Lige nu er jeg blevet indklaget for Ligestillingsrådet, der påpeger den etniske sammensætning af min arbejdsstyrke ikke er i overenstemmelse med regeringens initiativ for integration af nydanskere.
Skatteministeriet har beslaglagt hele min formue. De påstår, at jeg prøver at forlade landet for at undgå at betale skat.
Og jeg har lige fået at vide at jeg skylder dem 9% i arbejdsmarkedsbidrag.
Jeg tror altså ikke, at jeg kan blive færdig før om 5 år"
Noah græd.
Himlen begyndte at lysne, og solen begyndte at skinne. En regnbue viste sig på himlen. Noah så håbefuldt op og spurgte smilende, fuld af fortrøstning: " Vil du så ikke ødelægger verden alligevel ?"
"Nej" sagde Herren, "det har regeringen allerede gjort"...

Jean S.B. Hansen,