Logo

Farvel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Komponist  Gl. tysk melodi - Tekst Erik Bøgh

 

Det hedder, at man har så tungt ved at sige

     farvel;

men det er da også et ord uden lige:

     "Farvel !"

Med sorg og med glæde, med lyst og med jammer

man synger og sukker og jubler og stammer

ja, man varierer

på tusind manerer

     Farvel !

 

Først siger man Mama og kakkelovnskrogen

     Farvel

Og senere byder man skolen og bogen

     Farvel !

Nu svæver man ind i romanernes rige;

men boblerne brister, og snart må man sige

de dejlige drømme

det sidste, det ømme

     Farvel !

 

Man modnes og siger al ungdommens dårskab

     Farvel !

Man gifter sig: Frihed og flothed og morskab -

      Farvel !

Nu lever man godt, bliver fed, og til sidst er

man bleven en gammel gemytlig filister,

som takker for færden,

og siger alverden

      Farvel.

 

Men hvad var dog dette ? - Tys, hvisked man ikke

     Farvel ?

"Farvel" siger herrerne. Damerne nikke

     "Farvel".

Højstærede ! Jeg ville netop bebude

at straks på minutten min vise er ude.

Ærbødigste tjener !

Jeg - jeg - ja, jeg mener

      Farvel !

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 6.079 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her