Logo

Festkage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

(Denne bryllupskage er lavet og indsendt af Jytte Madsen )

 

Du skal bruge:

Sange kopieres på hvidt papir

hvid karton

orange, gul og sort tusch

pap eller kraftig karton

hvid og lyserød mosgummi eller karton

hobbykniv eller skalpel

dobbeltklæbende tape

 

Festkagen her passer til max. 20 sange.

Hvis der skal bruges flere sange, kan man lave flere kager eller lave variationen. Mosgummi er ca. 2 mm tykt, så hvis man pynter med karton i stedet for, skal pynten ikke være nævneværdigt større end paplåget og siderne ­men mål dig altid frem, inden du limer tingene fast - det er let at klippe af, hvis det bliver lidt for stort/langt.

 

Rul sangene stramt sammen (evt. om en bly­ant) på den lange led.

Luk sangene med en smal strimmel tape.

Tegn flam­mer på hvidt karton efter skabelon, farv dem med gul og orange tusch og tegn en væge med sort tusch.

Klip flammerne ud og stik dem ned i lysene.

Brug pap eller kraftig karton til låg og sider (kan evt. sammensættes af flere mindre overlap­pende) stykker.)

Lav låg ved at tegne en cirkel med en diameter på ca. 30,5 cm på pap.

Tegn en mindre cirkel med en diameter på ca. 28,5 cm indeni.

Klip cirk­len ud langs den yderste kant.

Klip ca. 1 cm dybe hakker i kanten (til den inderste optegnede kant) hele vejen rundt.

Tegn op til huller (til lys) i låget.

Hullerne skal fordeles jævnt over låget.

Hvis du pynter kagen med mos­gummi skal hullerne være ca. 1,5 cm i diameter (omtrent som en 25-øre), for der skal både være plads til lyset og det ned­bøjede mosgummi.

Hvis du pynter med karton, skal hullet være lidt min­dre (mål op efter sange­nes tykkelse).

Skær hullerne ud med en skalpel eller hobbykniv.

Klip en cirkel af lyse­rødt mosgummi med en diameter på ca. 29 cm.

Læg papcirklen over mos­gummiet og tegn hullerne til lys over på mosgum­miet.

Skær "stjerner" (kryds) i de optegnede hul­ler med en skalpel eller hobbykniv.

Klip sidestykket (12 cm x 1 m - kan sam­mensættes af flere over­lappende stykker) af pap eller kraftig karton.

Læg låget på et bord og fold hakkerne i kanten, så de står lodret op.

Tape eller lim sidestykket fast på in­dersiden af lågets hakker.

Sidestykket ender med at overlappe sig selv med 2­3 cm, der limes sammen.

Tegn blomsterne, de hvide guirlander og un­derkanten op på hvidt mosgummi efter en skabelo­n og klip dem ud.

Tegn også den hvide kant til låget op (den skal være lidt større end det lyserøde mosgummi til låget, så den går 1-2 mm ud over det lyserøde mos­gummi) og klip den ud.

Klip lyserødt mosgummi (12 x ca. 90 cm) til si­derne.

(Mosgummi sæl­ges som regel i stykker der er 45 cm lange.

Læg 2 stykker i forlængelse af hinanden og sæt dem sammen med tape på in­dersiden).

Mosgummi er tykt, så det er ikke pænt at lade det overlappe).

Sæt mosgummiet fast på siderne med dobbelt­klæbende tape.

Lim det lyserøde mos­gummi fast på låget, så "stjernerne" er over hul­lerne i pappet. Lim kanter og guirlander på med dobbeltklæbende tape.

Stik lysene gennem de hvide blomster, og pres dem gennem de ud­skårne "stjerner" i

låget.

 

Variation

Hvis der skal bruges mange sange, kan ka­gen laves uden lys, men med løst låg.

Skær pap ud som til festkagen, men lav ikke huller til lys.

Lim/tape låget fast på sidestykket og vend den om, så låget bli­ver bund.

Skær nu et nyt låg der, er lidt større end kagen og pynt det med mos­gummi eller farvet karton.

Pynt siderne med mosgummi eller farvet karton.

Læg sangene ned i kagen og læg låget løst på.

 

Hvis du laver denne sangskjuler må du meget gerne sende et foto til os.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (18 stemmer)
Siden er blevet set 25.403 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
828815-11-2012 12:16:19 sonja
jeg har lavet noget lignende, men med færdigelavede ,runde eller firkantede æsker i forskellige størrelser ( søstrene Grene eller Tiger)
og klistret dem sammen , med forskellig pynt passende til lejligheden. Sangene lå i den nederste æske.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her