Logo

Foldning af papirflyvere

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Generelt om foldning

Når du har læst "Introduktion til aerodynamik" er tiden kommet til, at du kaster dig ud i det og laver din første papirflyver. Hvis du er helt uden erfaringer med papirflyvere, er det en god ide at begynde med en af modellerne Basic Dart eller Basic Square. De er begge gode flyvere, og deres enkle konstruktion gør dem hurtigere at folde, så der bliver mere tid til selve flyvningen. Selvom det ikke er af altafgørende betydning, at papiret foldes fuldkommen nøjagtigt langs de marke­rede linjer, bør du

alligevel være så omhyggelig med foldnin­gen som muligt. Fold papiret langs de markerede linjer og læg det så på et hårdt underlag og laven skarp fold med enten en negl eller den flade side af en blyant.

 

Efterhånden som du folder flyveren, vil papiret blive omdannet til en airfoil. En AlRFOIL er et udtryk for vingens form set fra siden. En helt flad airfoil er udmærket på en papirflyver, men en let nedadgående bue i den forreste ende af vingen er det optimale. Men husk, at krumningen ikke behøver at være så markant som på en rigtig flyve­maskine, så pas på ikke at overdrive.

Du bør gøre alt for at sikre, at vingernes overflade holdes fuldkommen glat. Det bedste sted at have »lommer« eller kraftige folder, som opstår i forbindelse med foldningen, er på undersiden af vingen ­hvilket også er tilfældet med de fleste af de modeller, der er medtaget i dette site.

Når flyveren er færdigfoldet, bør du holde den op foran dig og kaste et blik på den ude fra spidsen. Ret vingerne til, så begge vingespidser befinder sig en anelse over selve flyets krop (vingerne og kroppen bør tilsammen danne en let Y-­form). Ligeledes bør du sikre, at begge vinger sidder i samme vinkel i forhold til flyverens krop - for ellers vil muligheden for en optimal flyvning ikke være til stede.

 

Artikel billede

Vigtige finjusteringer

Når flyveren er færdigfoldet og vingerne rettet ud, er chancerne for, at flyveren vil flyve godt alligevel relativt små. Hvorfor? Fordi alle papirflyvere har brug for en smule finjustering, før de flyver ordentligt.

 

Pitch-justeringer (højderor)

Det vigtigste du kan gøre for at sikre, at en papirflyver hverken vil dykke eller stalle, er at justere dens pitch-stabilitet. Det gøres ved at rette på HØJDERORET, som normalt er den bageste del af enten vingerne eller halen. Når højderoret bøjes enten op eller ned, har det afgørende betydning for, hvor højt eller lavt flyverens næse vil ligge i forhold til resten af flyveren, når den befinder sig i luften.

Nu er du klar til at afprøve flyveren. Kast indtil flere gange forsigtigt flyveren frem foran dig i en let nedadgående vinkel som be­skrevet i afsnittet »De bedste kasteteknikker, Svæveflugt«. Hvis flyveren glider ind i en for kraftig nedadgående bue, er den måske bygget til at flyve hurtigt og skal have højderorene bøjet en anelse op for at svæve mere jævnt gennem luften. Bøj højderorene en smule opad (men aldrig helt lige op eller ned). De fleste papirflyvere har brug for en smule højderor for at svæve ordentligt.

 

Hvis papirflyveren stiger brat op for så at gå i stå i luften og dykke, kan en ud af to ting have brug for at blive rettet til. Måske har du sendt flyveren for brat op i luften eller kastet for hårdt. Sørg for at kaste flyveren stille og roligt frem foran dig i en let nedadgående retning. En anden grund kan være, at flyveren har fået for meget højderor. Ret op på flyveren ved at bøje højderorene en smule nedad.

Bliv ved med at rette på højderorene, til flyveren glider jævnt og glat gennem luften. Hvis den stadig nægter at gøre det, skyldes det muligvis, at bagenden er for tung - og dette problem kan afhjælpes ved at sætte yderligere vægt på næsen i form af enten en papirclips eller et par stykker tape, hvorefter du igen retter flyverens pitch-stabilitet til.

 

Artikel billede

Hvis din flyver er bygget til at svæve langsomt gennem luften, men du i stedet vil have den til at flyve hurtigt, kan du bøje højderorene en smule nedad - for ellers vil den gå i stå i luften, hvis den kastes for hårdt. Modsat kan papirflyvere, der er konstrueret til at flyve hurtigt, tvinges til at flyve langsom­mere ved at bøje højderorene en anelse op.

 

Justering af haleror

De fleste papirflyvere har en tendens til at styre mod enten højre eller venstre, når de kastes, men dette problem kan let afhjælpes ved at rette på bagenden eller HALERORET. Først bør du sikre dig, at vingespidserne befinder sig over selve flyverens krop, så vingerne og kroppen tilsammen danner en let Y-form, da dette er vigtigt for at flyveren kan reagere på halerorets indstilling. Kast forsigtigt flyveren frem foran dig i en let nedadgående bevægelse, mens du samtidig holder flyveren helt lige og ikke vipper den. Hvis flyveren drejer til højre, skal haleroret bøjes en anelse mod venstre - og omvendt. Bliv ved med at gennemføre nye prøveflyv­ninger og rette haleroret til, indtil flyet svæver frem foran dig i en helt lige bane gennem luften. Hvis det er nødvendigt at justere meget på haleroret, skyldes det sikkert, at den ene vinge ikke er helt glat. Undersøg vingerne igen og ret dem til, så de er så ensartede som muligt. Hvis du gerne vil have flyveren til at dreje en smule mod højre, bøjes haleroret mod højre, og når du kaster flyveren, kan du tippe den en anelse mod højre (vip den højre vinge en anelse nedad). Og omvendt, selvfølgelig, hvis du ønsker, at flyveren skal dreje mod venstre.

 

Se også »Konstruer din helt egen papirflyver«

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (118 stemmer)
Siden er blevet set 26.362 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her