Logo

Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: H.O.C. Zinck 1801

Troen på Guds Søn - Tidens fylde - 83

 

1

Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord!
Se, din konge til dig kommer,
glæd dig i din vinter, Nord!
Kristus bringer evig sommer.
På hans tog borttag hver sten!
Smyk hans vej med hellig gren!
Bred på stien højtidsklæder!
Der er fryd, hvor han fremtræder.

2

Saligt, hvor han drager ind,
saligt er det folk, det rige:
dér skal sorgen fly af sind,
dér skal synd og død bortvige;
dér skal kærligheden bo,
dér skal fredens palme gro,
dér skal håbet evig bygge
under kerub-vingers skygge.

3

Bøj dig for din konge, sjæl,
verdens konger, bøjer eder,
stolte magt og højhed, knæl,
tronen for Guds Søn bereder!
Se, i ånders store land
kongespiret fører han;
mørkets magter for ham vige,
hans er salighedens rige.

4

Over de genløstes land
han på nådens stol er dommer.
Evig lovet være han!
I Gud Herrens navn han kommer.
Sjung, hver sjæl, med tak og bøn:
Hosianna, Davids søn!
Sjung, mens alle knæ sig bøje:
Hosianna i det høje!

 

Matt 21,1-9. B.S. Ingemann 1825.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.966 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her