I dag er vi inviteret til sølvbryllup

Mel.: Den danske Sang

I Dag er vi blevet inviteret til
Sølvbryllup, en rigtig Fest,
og for os bliver saa smukt serveret,
her er det herligt at være Gæst.
Imens vi sidder om Bordet lejret,
og Glæden bølger som i en Rus,
skal Jubelparret nu kraftig fejres,
vor Hyldest bølger som i et Brus.

Vi mindes Tiden og ser tilbage,
til da I stod i jer Ungdomsvaar.
Vi husker Ungdommens lyse Dage,
men alt for hurtigt dog Tiden gaar.
I var saa friske, I var saa glade,
paa Livet saa I saa rosenrødt,
nu bar I fyldt jeres Mindeblade med alt,
hvad I har i Livet mødt.

I gav et Løfte, det blev for Livet,
i femogtyve Aar har ,,I to"
Beviset flot til os andre givet,
at man kan være hinanden tro.
I som Eksempel for os kan være,
at to, som altid det samme vil,
i evigt Fælleskab alt kan bære,
og tage Byrderne med et Smil.

Som Tiden iler, man sindigt spanker,
til Ro i Livet man føler Lyst.
Men stadig Hjertet i Brystet banker,
man stadig skuer mod fjerne Kyst,
og Gyldenkransen mod jer nu vinker,
vi haaber, engang I vil den naa.
Med Skælm i Øjet Gud Amor blinker,
paa Vejen frem vil han med jer gaa.

Til Lykke, siger vi, nu med Dagen,
og Tak for Venskab i mange Aar.
Fra jer man hørte jo aldrig Klagen,
gid stadig I vil faa gode Kaar.
Vor Jubel skal ligesom en Bølge
slaa sammen om jer, og alt vort
Haab om Fremtids Lykke den vil jer følge,
vi samler det i et Hurra-Raab.