Logo

I Danmark er jeg født

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

H. C. Andersen, 1850

 

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,

der har jeg rod, derfra min verden går;

du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

står mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

 

2. Hvor reder sommeren vel blomstersengen

mer rigt end her, ned til den åbne strand?

Hvor står fuldmånen over kløverengen

så dejlig som i bøgens fædreland?

Du danske, friske strand,

Hvor Dannebrogen vajer, -

Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer!

Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

 

3. Engang du herre var i hele Norden,

bød over England, - nu du kaldes svag,

et lille land, og dog så vidt om jorden

end høres danskens sang og mejselslag.

Du danske, friske strand,

plovjernet guldhorn finder,

Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!

Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

 

4. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,

hvor Jeg har rod, hvorfra min verden går,

hvor sproget er min moders bløde stemme

og som en sød musik mit hjerte når.

Du danske, friske strand

med vilde svaners rede,

I grønne ø'r, mit hjertes hjem hernede!

Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 9.123 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her