Mel.: Lattervisen.
Jeg er en lille mand, der bare bor i Sønderho.
Nu skal jeg »lægges sammen«, så måske jeg bli'r til to.
Med Nordby skal jeg sammenfiltres, og hvor er jeg spændt -
det har trekant-regeringen vel ment, jeg har fortjent.
Og som jeg glæder mig for tiden, det kan alle vel forstå -
der er, som da jeg gik og vented' 27 små -
Nu skal jeg under storkommunen, og det bli'r da sjov -
det bli'r vel lidt i retningen af fjernsynets »hov-hov«.
l Danmark øst for Fanøfærgen er kong Fred'rik drot,
men her bli'r det kong Marius, der bliver ø-despot -
måske Berg-Jensen, ja, hvem ved, Niels Adolf kanske med -
den trio kan nok bringe os i række og geled.
Hvis de kan sætte kildeskatten til et passende niveau,
så kan man vel i fællesskabet slå sig helt til ro,
men ellers river jeg mig løs og starter for mig sel' -
på »Halen« kan jeg stifte min private verdensdel.
At sammenlægge jorden er for mig ej noget nyt,
i mange år har jorden, som jeg har, jo faktisk flydt
Den fløj fra Nordby hen til Sønderho og tur-retur.
Hvis jord, det er jeg dyrker og har fået i kultur,
det aner jeg slet ikke. Jeg har gødet efter bedste norm,
og hver radise, jeg har avlet, den var fyldt med orm,
men jeg er ikke vegetar, jeg sluger alting råt -
fra Nordby eller Sønderho - hver orm den smager godt.
Men bliver jeg i storkommunen, hvis jeg altså skal,
så vil jeg have bygget min private idrætshal,
jeg spiller nemlig fjerbold højst en gang hvert andet år,
så jeg vil ha' et sted, hvor jeg har ordentlige kår.
Og sådan bygning bygges gratis uden spor af stort ståhej,
»de andre« bygger for mig, så hvad rager det vel mig?
Det underskud, der bli'r af sådant dejligt apparat,
kan storkommunen sagtens kræve ind ved mere skat.
Det bli'r et mægtigt fremskridt, når jeg altså »bli'r lagt til«,
af glæde planter jeg foran mit hus en grædepil.
Min læge han forsvinder - ham min trøst i al min nød -
nu kan jeg fra i dag kun få en højst naturlig død.
Om jeg beholder vores præst, det er et spørgsmål, men måske
kan der ifølge sagnet stadigvæk mirakler ske.
Skal sygekassen virke? Sagen er nu ret prekær -
hvad skal jeg ellers gøre med de overlagte tæer?
Når jeg nu »lægges sammen«, sku' det ha' min sympati,
om vi på øen fik lidt mere aktivt politi.
Går jeg på gaden efter lygtetid, er mit problem,
om jeg med hele lemmer nogen sinde kommer hjem.
For der er »mørke« cykkelister, der er knallerter, der kør,
kun få har lygter, alle har udboret udstødsrør,
hvis der blev lavet razzia i både næ og ny,
blev der måske lidt bedre færdselsforhold i vor by.
Nu går jeg sommetider til en fest på øen her,
og hører de mærkværdigste orkestre her og der.
De larmer og regerer, så jeg hører ej et pluk,
det lyder som et hønsehus, hvor alle høns er skruk.
Når man nu lægges sammen, vil jeg håbe, at man kan forstå
at den, der her kan spille den slags ting, vi skønner på,
er Hestbek, han kan ramme alting i en fiks akkord,
alt andet er at ligne med en dødfødt tvangsabort.
For 25. gang har Herluf Jensen leveret sange til Fanø Erhvervsforening og Nordby Borgerforenings årsfest - og gerne en aktuel vise.
--