Dagen er omme, og solen går ned,
snart bli´r månen tændt,
stille i skumringen høres en sang
som er mig bekendt.
Ref: Jeg sang den som barn,
når i strålende sol,
jeg løb på den duftende eng.
Jeg sang den igen
før jeg træt faldt i søvn,
og mor nynned´ med ved min seng.
Fjernt er nu mit hjem,
men min sang kalder minderne frem.
Jeg sang den som barn
og jeg husker hvert ord,
jeg lærte den jo af min mor.
Toner fortæller langt mere end ord,
varmer sjæl og sind,
stille jeg føler en tåre, der blidt
falder på min kind.
Ref: Jeg sang den som barn,
når i strålende sol,
jeg l'øb på den duftende eng.
Jeg sang den igen
før jeg træt faldt i søvn,
og mor nynned´ med ved min seng.
Fjernt er nu mit hjem,
men min sang kalder minderne frem.
Jeg sang den som barn,
og jeg husker hvert ord,
jeg lærte den jo af min mor.