Kathinka, Kathinka, luk vinduet op,
nu vil jeg spendere en vise.
Et forår har kærtegnet pigernes krop,
og nu er du li' til at spise,
men først skal vi ha' os en sang eller to,
og så skal Kathinka og Søren til ro.
Kathinka, Kathinka, luk vinduet op
og hør min harmonikavise.
Jeg mindes den aften, jeg mødte dig først,
jeg sad i Kap Horn med en bajer.
Jeg var sgu så glad for mig selv og min tørst
og Brøndums de små akelejer.
Men så kom du ind med et kedeligt drys,
og han fik en skalle og jeg fik et kys,
og så, ja, og så blev du jo et med min tørst
og noled' min eneste bajer.
Med skidt med en bajer, blot pigen er glad,
for janterne de skal jo trille,
og hver gang jeg savner lidt flydende mad,
har jeg mit talent for at spille.
Så gi'r jeg en sang til en gjaldende gård,
mens slanter og sølvtøj i stenbroen slår.
Så slår vi til Søren til Søren bli'r flad,
ja, så ska' vi sør'me ha' gilde.
En vinter sled sålen af sokker og sko,
men foråret lapper det hele.
Lad træerne toppes og træerne gro,
med dig vil min rigdom jeg dele.
Nu genlyder nyhavn af sang og af spil,
jeg presser citronen så tit, du det vil.
Jeg ved, du er varm, og jeg tror, du er tro,
og så' det en smal sag at dele.
Kathinka, Kathinka, smæk vinduet i
og spar dine små bommelummer.
Gør stuen lidt pæn, mens jeg tæller til ti
og ærbar ad bagdøren kommer.
Du gi'r mig din seng, og jeg gi'r dig min sang,
så fejrer vi foråret endnu en gang.
Kathinka, Kathinka, luk øjnene i,
for nu er det Søren, der kommer.