Mel.: Niels W. Gade 1839. P.S. Rung-Keller 1947 - Hvilestunden er i vente
Den hellige, almindelige kirke - Kirken - 327
1
Kirken er som Himmerige,
meget kan den lignes ved,
skønt på jord den har ej lige,
som Guds nåde og Guds fred.
2
Mest dog lig en barnemoder,
Herren kalder den sin brud.
Ved dens mælk opvokser poder
som ved bække pileskud.
3
Kirkens favn og derfor kaldes
rettelig et moderskød;
når der sørges, når der faldes,
altid dér er hvilen sød.
4
Kastes vrag på kirkens goder
af den sjæl, som dem har smagt,
da forhåner søn sin moder,
og hans dom er forudsagt.
5
Angres det med ærlig smerte,
vendes om med ydmyg bøn,
kirken dog med moderhjerte
favner den fortabte søn.
6
Til så mange, som vi ere,
siger dog hun moderlig:
Føler, her er godt at være,
bliver alle tro hos mig!
7
Mit er Povels, mit er Peders,
alles Herre han er min,(1)
og alt mit det er jo eders,
nyde hver med troen sin!
8
Hele verden ej opvejer,
hvad vi tror, og hvad vi ved:
Himmerig på jord vi ejer
i vor frelsers kærlighed.
N.F.S. Grundtvig 1836 og 1851.
(1) 1 Kor 3,21-23