Mel.: Gæt selv!
1
Den danske sang, det er den vi synger,
når venner fejres i festligt lag,
så ruder klirrer, og lamper gynger,
og det går ud over Kirsten i dag!
For skønt man ikke så let ka' se det,
og får og beder det ej forstår,
og ingen fatter, hvordan det skete,
er Kirsten blevet et halvt hundred' år!
2
På Vesterbro started' Kirsten livet;
opvoksed' i Esbern Snares by!
På Nyvangsgård trak hun, midt blandt sivet,
sin bror af mosen til livet på ny!
Et råddent loft bærer sikkert skylden;
som landmandskone hun fandt sit kald:
Igennem høloftet, ned i gyllen,
i svinestien hun endte sit fald!
3
Den søde Kirsten har mange dyder,
men har dog også en enkelt last:
"Jeg sover ikke!" hun tit udbryder;
sekunder efter så sover hun fast!
"En mus! En mus!" Skal I bare skrige!
"En mus! En mus!" Ved det blotte ord,
så springer Kirsten, den stakkels pige,
direkte op på det nærmeste bord!
4
Hun elsker dyr, og befri'r fasaner,
hos Falck'en lægger hun megen flid!
En skål for Kirsten, før øllet fla'ner,
skål for forgangen og kommende tid!
Hun fik det ret efter eget ho'de:
En bondegård med menageri,
en mand muldjorden under fode,
en søn med masser af godt tømmer i!
(Gamle-Per)