Klubbens forårsfest

Mel.: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne

Slap af: kære venner, og læn jer tilbage
det, som jeg fortæller, vil kun blive kort
Først beder jeg om, I et spørgsmål vil tage:
»Hvad er den i Danmark mest yndede Sport?«

Den sport, vi kan kalde den mest nationale,
er ikke den fodbold, I straks tænker på,
og badminton, håndbold er lige så gale:
Næh, sporten, jeg tænker på, lyder som så:

At bruge løsagtigt af andre folks penge
forlyster os danske slet ikke så lidt,
så det kan vi træne i gerne og længe
med iver, som ellers kun sjældent bli'r set.

Bestyrelsen har nok så gavmildt besluttet,
at klubben gi'r tilskud til aftenens fest.
Bliv ikke benovet! Bliv ikke betuttet!
Du er jo dog stadig betalende gæst.

Næh, der, nationalsporten virkelig batter,
er der, hvor vi øjner et folkevalgt råd,
som bruger vor's skatter, helst atter og atter
skønt sådant et råd ikke altid har råd.

Vi 80 millioner betaler i renter
pr. døgn til det udland, hos hvem vi har gæld,
så rødvinens skallede halv snes procenter
bør ikke os afskrække særligt i kvæld.

Så nyd kun det syn af de andre ved bordet,
som kommer til fest i det helt store skrud.
Betalt har de både for kjolen og foret,
mens du gratis ser på, at de ta'r sig ud.

I aften må glæden du pleje og passe
på afgrundens rand gør vi senere kål.
Vi kører fremdeles og helst første klasse,
så udbring med mig for os selv denne skål!