Melodi: J.P.E. Hartmann - Tekst: Chr. Winther
Lille Katrine!
Hvi bær du det dejlige hår,
som dig om kinderne slår,
glinsende blødt?
Sig mig, er det også ret,
fange mit hjerte i net?
Nu har det flagret sig træt,
ja næsten dødt.
Lille Katrine!
Du viste den spædeste fod,
hvor som i dansen du stod
den sidste gang.
Liflig du var for sind,
kærlighed lister sig ind,
mens jeg i tonernes vind
henrykt dig svang.
Lille Katrine!
Hvor trofast jeg favnede dig!
Ak! men det gavnede mig
dog jo kun lidt!
Rigtignok var du så mild;
ja, men dit venlige smil
tændte i hjertet en ild,
men kuns i mit.
Lille Katrine!
Når skal vi nu samles igen?
Glemmer du ganske din ven,
inden vi ses?
Året omdrejer sin rok,
du har forgettet mig nok,
da kommer bejleres flok,
ja vel en snes!
Lille Katrine!
Jeg elsker dig inderlig ømt!
Det har du aldrig vel drømt,
ak! men kun jeg!
Snart vil jeg sige dig det,
pige, forstår du mig ret,
da skal jeg lystig og let
ile til dig!