Lillepigens barnedåb
Melodi: Sov dukke Lise
Jer's yndige pige har fået navn
i kirken i dag - det var flot.
Vi ønsker deraf bare hun får gavn.
- Skønt vand hun i ho'det har få't,
så var hun stille, det lille nor.
I glæder jer til hun bliver stor.
Som mor og far så stolte I er,
det vi med lethed på jer nu ser.
Som vordende mor var du altid glad,
du trive's og havde det godt,
men spise lidt mærkeligt, du da gad,
mon pigen har »lysterne« få't.
- En dag så mærked' »farmand« jo at
det var helt alvor - det med hans skat,
en lille fod ku' give et spark,
- fik I da sammen en lille snak?
I ased og sled, alt sku' være klar,
I indkøb da også fik gjort,
et skønt lille værelse pigen har,
så yndigt - skønt ikke så stort,
der kan hun pusles rigtigt fordi,
I alt det bedste kun ville gi',
at hun bli'r passet godt, vi da ved,
- derom I begge ved jo besked.
Men »moar« og far I må huske på,
den lille vil hurtig bli' stor,
stor glæde af hende I nok skal få,
det ønsker vi meget og tror.
- Hjert'lig TIL LYKKE lyder i dag,
hylde jer tre, det er vores sag,
vi held og lykke ønske jer vil.
- For jer et højt HURRA hører til.
Brugernes vurdering
4,5
(
17
stemmer)
Siden er blevet set 26.604 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.