Sunget af Ludvig Brandstrup i Apollorevyen 1942. Musik Åge Stentoft. Tekst Ludvig Brandstrup og Poul Sørensen.
Dengang jeg var spæd
og i vuggen græd,
sad min lille mor og trøs'ted mig:
"Så min lille dreng,
sov nu i din seng",
og så sang hun det refrain,
det jeg aldrig mer kan glemme,
åh, jeg husker hendes stemme:
Luk dine små, uskyldige øjne,
mors lille elskede skat.
Mor har jo sagt,
at engle står vagt.
Sov sødt lille Ludvig, godnat!
Da jeg så blev stor
tog min store bror
mig med ud i Zoologisk Have.
Vi så elefant,
løve og giraf,
pludselig blev brormand paf.
Foran abeburet stod vi,
og så sa' han: "Lille Ludvig,
luk dine små, uskyldige øjne
nu må vi hel're gå hjem.
Kom, lille ven",
jeg lukkede dem, men
jeg holdt sgu det ene på klem.
Skat er noget skidt,
Jeg har raset tit,
når jeg fik min selvangivelse.
Men min store bror
han er rivisor -
tog mig op på sit kontor,
gav mig pennen og blanketten,
og så sa' han: "Syv, ni, tretten!
Luk dine små, uskyldige øjne,
aftør din pande for sved.
Sig, hvad du tror,
du tjente i fjor
og skriv så en femtedel ned".
Jeg forleden gik,
på massageklinik,
dem har man jo læst så meget om -
og budt ind jeg ble'
af en yndig fe .....
af med tøjet, en to tre.
Jeg på en madras mig strakte,
og så sa' hun blidt og sagte:
"Luk dine små, uskyldige øjne,
bare bliv liggende ned".
(Så) gik der en dør
så kom en massør
og vred mine arme af led.
Livet er i dag
en besværlig sag,
de'r så mange ting, man ikke må!
Det er ofte svært,
men i alle fald:
Ved De, hvad man ikke skal?
Ikke ærgre sig unødigt,
det' jo ganske overflødigt.
Luk Deres små, uskyldige øjne,
lad, som De intet har set,
intet har hørt
og intet forstår
og vent til det atter bli'r vår.
Mr. Brown. Alias Varvara Hasselbalch. - Den hemmelige veninde:
Jeg vil røbe en hemmelighed, som har været bevaret i 50 år. Det har været i 1942. Dengang elskede Åge at komme i mit barndomshjem.
Det gamle palæ i Trondhjemsgade. Nede i kælderen var der en billardstue, hvor hele min fars porcelænssamling stod. Og her stod også et flygel.
En aften, hvor vi sikkert først har spist en god middag, går vi så i kælderen og Åge sætter sig til flyglet. Jeg elskede at høre ham spille, og denne aften fortsatte han i flere timer. Pludselig siger han: "Den her er god". Og det kunne jeg godt høre, mere umusikalsk varjeg ikke. Nogle gange syntes jeg nemlig, det han lavede var lidt rigeligt populært. Men denne her kunne jeg godt li'. Så skrev han den ned på en lap papir, inden han gik hjem og pudsede den af. Det var: "Luk dine små uskyldige øjne".
Åge var meget begejstret for mig på det tidspunkt. De aftener vi ikke mødtes, ringede han til mig. Så lagde han telefonen på flyglet i timevis, mens han komponerede. Men denne aften i kælderen, ville han så have mit navn med på noden, men der måtte ikke stå Varvara. Så havde pressen blæst vores bekendtskab op, og det passede hverken din far eller mig. - Hvorfor han så lige opfinder "mr. Brown", ved jeg ikke.