Der kommer en dag, hvor man skal holde sin første tale. Jeg mener dog ikke at den dag skulle have kommet endnu. Men når de fleste sikkert regner med at jeg holder en, er det nok også bedst at jeg prøver.
Først vil jeg gerne takke min mor for at have været der og stadig er det og for alle de gode oplevelser og minder jeg har haft sammen med dig og for at du har taget dig af mig lige fra da jeg åbnede øjnene første gang og da jeg sagde mit første ord og gik mit første skridt. Det skal du vide at jeg er meget taknemlig for.
Jeg vil også gerne takke min far for at have passet godt på mig og beskyttet mig, måske nogen gange overbeskyttet mig, men sådan er det jo. Jeg er også glad for de minder vi har haft sammen. Efterhånden er det ved at være mange gode minder og jeg kan dårligt nok vente med at skulle tilbringe flere dage, uger, måneder og år sammen med dig.
Jeg vil også gerne takke mine søskende for at have hjulpet mig, og for alle de sjove og gode minder vi har haft sammen. Nogen gange tænker man Hvorfor! Hvorfor blev jeg ikke enebarn? Men når sandheden skal frem så ville jeg nok kede mig rigtig meget og blive utrolig ensom.
Jeg håber at jeg en dag også ville kunne opfylde de krav, som der er for at blive kaldt og være en god søster, som i efter min mening har opfyldt hos mig.
Jeg kunne også godt tænke mig at takke mine kusiner, som jeg har en hel masse minder med og som jeg har tilbragt meget af min barndom sammen med. Vi har det altid sjovt sammen og vi finder altid på noget at lave når vi er sammen, Nogen gange er vi oppe at skændes, men det ændrer ikke på det faktum, at i betyder meget for mig og uden jer ville jeg nok ikke have været den person som jeg er idag.
Jeg vil også gerne takke min bedstemor.
Du har været der meget i mit liv og vi har hygget os rigtig meget.
Det er sjovt at tænke på, men vi har faktisk en del tilfælles. Men det du skal vide er, at du betyder meget for mig og så har du haft en stor indflydelse på mit liv hvilket jeg kun kan være glad for.
Maia Nørgaard