Mandens Pris

Melodi: Når vinteren rinder i grøft og i grav

Vi synger så ofte til kvindernes pris
og glemmer så fuldstændigt manden.
Hvem kom først på jorden på helt anstændig vis?
Hvem ofrede hele sit fri paradis?
Det var ham - det var ham - det var manden!

Hvem slider og slæber fra morgen til kvæld
for ikke at komme på spanden?
Og hvem spreder hygge, når dagen går på hæld,
hvem nyder cigaren, en bog og sig selv?
Det gør han - det gør han - det gør manden!

Hvem tåler en sygdom trods smerternes væld
med ro og bevarer forstanden?
Hvem opdrager børn, så de bliver ideel'?
Hvem tænker på andre og sidst på sig selv?
Det gør han - det gør han - det gør manden!

Hvem elsker sin kone og bli'r hende tro,
hvem ønsker sig aldrig en anden?
Og hvem sover aldrig, når de er ene to,
og hvem passer barnet, så konen får ro?
Det gør han - det gør han - det gør manden!

Og hvem synes aldrig, at konen er dyr
og ta'r sig fortvivlet til panden?
Og hvem siger: "Kære, jeg intet middel skyr
for dig vil jeg sætte mit liv over styr!"
Det gør han - det gør han - det gør manden!

Og hvem styrer bilen så sikkert omkring
og kører som helt fra forstanden?
Og hvem køber biler for næsten ingenting
og finder en ny og får handlen i sving?
Det gør han - det gør han - det gør manden!

Og hvem skaffer kød, når der findes for lidt,
og hvem steger bøffer på panden?
Og hvem dækker bordet, når konen har det skidt?
Og hvem spiser maden med god appetit?
Det gør han - det gør han - det gør manden!

Og hvem skænder aldrig på kone og barn?
Og hvem varmer kaffen på kanden?
Hvem udstrækker arme, når der skal vindes garn?
Og hvem er i grunden så helt uerfaren?
Det er han - det er han - det er manden!