Ordsprogsleg - Gæt og grimasser

Man deler sig i to grupper. For ordsprogsleg er en række dramatiske forestillinger, hvor det gælder om at gætte, hvad det er, der udtrykkes i en række små komedier med een eller flere medvirkende. De fleste kender legen. Det svære ved den, er at huske de anvendelige ordsprog, når man står og skal bruge dem. Det skal nemlig være nogle, som alle kender. Hvis det ordsprog, som viser sig at rumme løsningen på Gåden, er fuldkommen ukendt for de fleste af tilskuerne, er det hele temmelig mislykket.
Det skal munde ud i et almindeligt: "Åh, ja, det vidste jeg jo godt" - både for selve ordsprogets og for fremstillingens vedkommende.
Det hold, der først skal fremstille et ordsprog, skal blive enige om, hvilket ordsprog de vil vælge. Her er det godt at være mange på holdet, dels fordi man derved får mange forslag frem og dels på grund af, at man allerede i starten kan få en vis garanti for, at ordsproget virkelig er almindelig kendt.

Til hjælp i det vanskelige valg fremsættes her en del Ordsprog, som må forudsættes at være tilstrækkelig kendt:

Af mange tak døde smedens kat.
Albuestød og Kærestenød går til hjertet (eller: Albuestød giver kærestenød.)
Alvor og gammen kunne bedst (godt) sammen.
Bedre vel hængt end slet gift.
Alle vil herrer være, men ingen vil sækken bære.
Bare vinden ville vende sig, når vi skal tilbage, sagde Kællingen i modvind.
Den, der dør af skræk, skal begraves i møddingen.
Den, der har en kold hånd, har ofte et varmt hjerte.
Den, der ager (kører) med stude, kommer også med.
Den bænk er vel prydet, der ved danne-kvinder er sat.
Den, der vil have alt, hvad han ser, han må græde, når andre ler.
Den ene hånd vasker den anden.
Den halte ser, den blinde går, ved fælles Hjælp de målet når.
Den, som smør' godt, kør' godt.
Den skal have rene fingre, en andens næse vil snyde.
Den varme seng og den lade dreng kan ikke skilles ad.
Den ved bedst, hvor skoen trykker, der har den på.
Der er flere røde køer end præstens.
Der er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager.
Der går ikke røg af en brand, uden der har været ild i den
Det er bagefter at lukke brønden, når barnet er druknet.
Det giver en stakket varme at gøre sine hoser våde.
Det er ikke altsammen guld, som glimrer.
Det har ingen hast, sagde skomageren, han åd vælling med sin syl.
Det nytter ikke at græde over splldt mælk.
Det er bedre at sidde i kroen og tænke på kirken, end sidde i kirken og tænke på kroen.
Dyden i midten, sagde fanden; han sad mellem to prokuratorer.
Erfaren mand er god at gæste.
Fremmed mad smager bedst.
Hvad fatter gør, er altid det rigtige.
Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Hvad øjet ikke ser, det hjertet ikke rør.
Hvo, der giver, til han tigger, han skal slås, til han ligger.
Hvor intet er, der har kejseren tabt sin ret.
Kast ikke det skidne vand ud før du har det rene.
Kys med gevalt er som æg uden salt.
Man skal ikke skifte heste midt i strømmen.
Man skal vogte sig for klatgæld, nippedrik og kys i krogene.
Lad hver mand feje for sin egen dør.
Liden tue vælter ofte stort læs.
Mange bække små gør en stor å.
Mange kokke fordærver maden.
Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.
Når det regner på præsten, drypper det på degnen.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
Røg, løg og arrig kvinde får mandens øjne til af rinde.
Selvros stinker.
Ægteskabet er som en åleruse; de, der er ude, vil ind; de der er inde, vil ud.
Æren er det fagreste træ i skoven.
Øst, vest, hjemme bedst.

Desuden findes der en del almenkendte udtryk, som ikke er egentlige ordsprog, men snarere »bevingede ord«. Dem kan man også ty til. Det må blot ikke være spidsfindigheder, som kun er til glæde for de få, der kender dem, og som gerne vil vise sig klogere end andre. Dem skal man bare stemme ned.