Logo

Pigerne udi Spanien (36)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Nu vil jeg synge for jer en vise
alt i fra Spanien, det skønne land,
der får man rødvin hver dag til maden,
så let som her man får kildevand.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå
alt under palmerne og kastanien;
men de er ikke til at lide på.

Der var en liden i Barcelona
med hvide tænder og kulsort hår,
hun varted' op i en bar ved havnen,
og var så' henved de atten år.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå o.s.v.

Hun smilte til mig, hver gang jeg kom der
og drak en brandy og sodavand,
og i mit hjerte en elskovssmerte
straks tændtes op til en ildebrand.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå o.s.v.

Jeg gik til konsulen i Barcelona
og ville giftes med pigen straks,
han svarte bare: Det skal du ikke,
for her er piger af mange slags.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå o.s.v.

Det sagde konsulen i Barcelona,
og jeg gik sorrigfuld til dansebal,
der traf jeg pigen og hendes kæreste,
og I kan skønne, jeg blev bindegal.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå o.s.v.

Og jeg drak brandy og sodavatten,
kanske lidt mer' end jeg burde haft,
så puffed jeg lidt til pigens kærest',
og planted næven i hans snydeskaft.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå o.s.v.

Men så, før jeg vidste ordet af det,
sad der en kniv i min højre arm,
og blodet sprøjted' på alle trende,
men mest på pigens den falske barm.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå o.s.v.

Jeg lå en måned på hospitalet,
og længe efter var leddet stift.
Så stod jeg der uden skib og hyre,
og - ak - min pige var bleven gift.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå o.s.v.

Og derfor siger jeg, du danske sømand,
lad sydens piger kun gå til ro,
men find dig helre en sød veninde
i gamle Danmark, hun bli'r dig tro.
For ser I pigerne udi Spanien,
de danser polka så let på tå
alt under palmerne og kastanien;
men de er ikke til at lide på.

Vilh. Krag.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (8 stemmer)
Siden er blevet set 6.014 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her