Tænk, at jeg danser med Anderson,
lille jeg, lille jeg med Fritiof Andersson !
Tænke sig, at blive budt op af en så
populær person.
Hvilket vidunderligt liv De må før´
Hvo´n mon det føles at være charmør´.
Musiker, cowboy, matros og artist
det ka´vel aldrig bli´trist.
Nej, aldrig trist frøken Rosa,
ikke som ders kavaler.
Li´fra Lands End til Formosa.
Dem for mit øje jeg ser.
De er en sangmø fra Helokons bjerg,
oh, frøken Rosa, sa fager så djærv,
skulderen, profilen med lokkernes krans
øjnenes varme glans.
Tænk inspirere Hr Hr.Andersson, lille jeg
inspirere Fritiof Andersson !
Kan det mon times, at jeg engang,
får min egen sang ?
"Rosa" på bal" har den titel appel ?
Optakt i mol og finalen med smæld.
Søde Hr Andersson er den på vej
visen De digter til mig ?
Visen om Dem, frøken Rosa
får De skam før end De tror.
Alt mens vi taler om prosa,
difter jeg rammende ord.
Tyst, ingen så dette kys på en kind.
Mærk hvor det dufter fra parken af lind.
Blomstrende lind en månelys vej.
Rosa jeg elsker dig
Tekst og musik: Evert Taube A. Pedersen
En hilsen fra Vinkelhuses sangklub