Ny Ravnsborg Kabaretten 1948
Vi har haft det godt,
som Salatkompot,
efter Krigen har vi i Spinaten traadt.
Bare ta ' det frisk,
sprælle som en Fisk,
der skal 'mer' Humør bag Pulte ja og Disk,
Bjældeklang og munter Sang,
det hører Livet til,
saa ka' Pessimisterne
sgu gaa ad Pommern til.
Højt Humør gi'er Kulør
Rødme paa din Kind,
selvom saa din Livrem den
skal flere Tommer ind.
Og skønt Skatten sti'er og sti'er og sti'er,
bli'er jeg aldrig sur nej , men skifter Gear.
Paa 'en igen, gamle Ven,
la' os aldrig blive sær,
næh, Bjældeklang og munter Sang
det passer for enhver.
Staden har en Havn,
deraf Stadens Navn,
der ta ' er hvert et Værtshus Søens Gut i' Favn,
Det er blevet sent,
og Tourneen endt,
nu sidder de hos Lauritz, ogsaa kaldt Betjent,
Med Bjældeklang og munter Sang,
og Pier paa sit Skød,
Tutterrut faar Puttemut.
og han faar Landets Mjød.
Klokken slaar, og Tiden gaar,
og den bli'er henad to.
hed og varm og Arm i Arm.
gaar de saa hjem i Ro.
Pigen hun er blid. de har det ømt,
næste Dag er Tegnedrengen tømt.
Paa'en igen. gamle Ven,
la' os aldrig blive sær.
næh, Bjældeklang og munter Sang,
det passer for enhver.
Vi har Militær,
Brigaden kald's den her.
den er dog sendt syd paa, aah den er saa kær.
Man sku' tro, at de
draget var i Krig.
saadan blier de plejet, sikken et Tivoli.
Med Bjældeklang og munter Sang
og hils hos Mor paa Mors,
Radiobrev, som Maren skrev.
aah helle Jøsseskors.
Øllebrødsbarmhjertighed.
men saa blev Kongen vred,
og saa var det Teater slut.
til Sorg for mangen Glut.
Til de udenlandske Pi' er maa de jo ej
gaa hen og sige Dikkedu-og-dej,
Paa'en igen, gamle Ven,
la' os aldrig; blive sær.
næh Bjældeklang og munter Sang,
det passer for enhver.