Tekst: Sigfred Pedersen. Musik: Niels Clemmensen.
Nu går våren gennem Nyhavn
fra Sjanghaj og til kahyt.
Nu har solen gule unger
i hver skimlet regnvejrs-pyt.
Alle havnens søde piger
drikker forårsguden til.
Vi har øl i stride strømme,
vi har sang og banjospil.
Se, en fugl har bygget rede
her ved Sørens brede bryst.
Blot en lille lommelærke,
men hvor kvidrer den med lyst!
Sæt dig her ved Sørens side,
hvis du ikke har kredit.
Køb du kuns din flade kaffe,
jeg skal fylde den med sprit!
Hvad er vintrens golde glæder
imod vårens kåde leg.
Jeg vil elske hundred' piger.
Jeg skal gemme en til dig.
Men når beverdingen lukker,
og de glider to og to,
går jeg ad en hønsestige
til Katinkas kyske bo.
Hun kan ordne Søren Bramfri
uden vals og store ord.
Hun kan glatte pandens rynker,
hun kan tømme lommens foer.
Og hvergang jeg slår på tæven,
kan hun tæmme min fysik
med et lille tjat på kinden
og en ekstra gikkernik.
Kom, min søde nyhavnspige,
lad mig elske dig i nat.
Se, en simpel hønsestige
har til himlens dør jeg sat,
jeg kan sprænge alle skranker,
jeg kan bryde alle bånd,
Men i aften bli'r jeg stille,
blot du ta'r min store hånd.