Mel: Til pinse når skoven
Nu venner en sang for det unge par,
som netop forlovelsen hævet har
og giftet sig udi den skønne tro,
at lykken logerer, hvor de skal bo,
Tra la la la - o.s.v.
Et ord med på vejen vi give vil,
det hører sig virkelig altid til.
For ægteskab, ser I og bryllupsdag
det er skam en moderlig kilden sag.
Forlove sig kræver jo kun en ring,
men gifte sig - det er en anden ting,
I lyserødt skær I nu alting ser,
men ak, der kan komme små efterveer.
Når præsten har Amen i kirken sagt,
er ansvaret over på manden lagt,
og eet er at starte, så bilen ry'r,
et andet at holde på konen styr..
Der findes - ak ve, det er trist og fælt
så mangen en mand, som er tøffelhelt,
og mange madammer med hug og skænd
trakterer de syndige ægtemænd..
Nå, her med vor Sanne det går nok nemt,
det bliver vist ikke så rædsomt slemt.
hun elsker sin Esben og han sin brud,
så det ser slet ikke så farligt ud.
Og Sanne, fra skolen du husker nok,
elsk manden - stop flittigt hans hosesok
og fyld ham med vælling- og sul og brød,
så bliver hans kærlighed luerød..
Nu sætter I jer ved jert eget bord
og deler alt godt og alt slemt på jord.
Om enten jert liv det går op eller ned,
husk: hver er sin egen lykkes smed.
Og skulle det komme dertil en dag,
1. (at storken igen er på husets tag)
2. (at storken får rede på husets tag)
da vil I først rigtigt og helt forstå,
at jorden er dejlig at leve på.
Tillykke vi ønsker den unge brud,
og lykkelig ser hun da også ud.
Tillykke vi ønsker den unge mand..
Alt godt i jer nybagte ægtestand.
Tra la la la - o.s.v.