Logo

Se, hvilket menneske

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Merete Wendler 1987

Troen på Guds Søn - Jesus Kristus - 68

 

1

Se, hvilket menneske,
se, hvilket sind.
Se, hvor han glad lukker
udskuddet ind.
Brød til de sultende
deler han ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

2

Se, hvilken kreativ
kærlighedsmagt.
Hør de fantastiske
ting, han har sagt.
Fest for de fattige!
lyder hans bud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

3

Se, hvor han helbreder
hjerte og krop.
Se, hvor han slider og
slæber sig op.
Se, hvor hans kraft driver
kræmmerne ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

4

Se, hvor han kæmper for
frihed og fred.
Se, hvor han fængsles og
dræbes derved.
Se, hvor han følger sin
kærligheds bud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

5

Se, hvor han gør sig til
brød og til vin.
Mærk, hvor han nu gør din
byrde til sin.
Mod til de modløse
deler han ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

6

Se, hvilket menneske,
se, hvilket mod.
Se, hvor han angriber
ondskabens rod.
Mærk, hvor hans Ånd driver
dødsangsten ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

 

Hans Anker Jørgensen 1987.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (18 stemmer)
Siden er blevet set 6.429 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her