Sikken voldsom trængsel og alarm

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt og man må gå sig varm;
lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt pa gaden sælges træer og frugt
se, butikken hvor den stråler smukt,
varer kan man få i tusindvis,
tænk Dem bare under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare under indkøhspris.

Håndværksmanden han må holde her,
kunstneren har også sit besvær,
og hans værker spredes trindt omkring
takket være Hornemann og Bing,
Man af kundskabsvæsnet daglig ser,
at poeterne bli'r fler og fler
selv min lille bly, forfrosne fugl
kvidrer med i dag, for det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag, for det er jul.

Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd,
Døren åbnes og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene de hopper rask afsted,
bedstefader han er også med,
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre,vi var også børn engang.

Juleaften, o hvor er du sød,
så skal alle folk ha' risengrød;
æbleskiven bliver flittig vendt,
gåsestegen er til bag'ren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad
sikken Guds velsignelse af mad,
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul.

Når man ikke er en doven krop
står man julemorgen tidlig op,
klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk'nen ikke dur,
thi så får man sig en lille lur,
lur, lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur.

Opad dagen går man byen rundt,
ltrækker vejret lidt, det er så sundt;
alle folk er i den nye stads,
men om aftnen er der fint kalas.
Gud velsigne den, der først opfandt
det at lege jul og give pant;
unge pige! Lad os lege skjul,
giv mig kun et kys, det er jo jul
jul, jul, jul, jul, jul, jul,
giv mlg kun et kys, det er jojul.

Du, som sendte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
og jeg har det håb, at før jeg dør
du ej nægter mig en vis favør;
drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med - thi den er falsk og hul -
rør blot ikke ved min gamle jul!
jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul!

Peter Faber