Logo

Skildpadde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Selve skjoldet skæres eller klippes ud af gråt pap. Jeg har brugt den slags pap, man finder i en almindelig A4-blok. Det bestemmer også størrelsen på skildpadden. Selvfølgelig kan man lave den større, hvis man vil. Denne her sangskjuler bliver ca. 24 cm lang og kan rumme ca. 40 sammenfoldede A4-ark. Der laves foldninger i de røde streger.

 

  

 

Bugskjoldet er meget simpelt, da det stort set er fladt. Kanten skal dog bukkes op. Evt. kan man klippe enkelte hak i kanten for at lette foldningen.

  

 

Skjoldet samles med gammeldags brunt klæbepapir (kan fås hos velassorterede bog og papirhandlere, i hvert fald hos Elbek i Århus). Almindelig klar tape duer ikke, da man dels ikke kan klistre papir oven på den, dels falder tapen af, når den bliver fugtig.

  

 

  

 

For at undgå at skjoldet klapper sammen som en pandekage, kan man anbringe papstykker eller små stykker træ inden i til at holde ryg og bug fra hinanden.

 

 

Pappen dækkes nu med smalle strimler af avispapir, der klistres på med tapetklister. Lad strimlerne ligge med tapetklisteret et øjeblik, inden de klæbes på, da de ellers kan komme til at krølle. Det er ikke nødvendigt at gøre ret meget ud af skjoldets indvendige side.

 

 

Der skæres nu en lille låge i rygskjoldet. Brug en hobbykniv. Lågen trimmes et par milimeter i kanten. Kanterne på både hul og låge skal nemlig nu dækkes med et tyndt lag af papir, så kanterne ikke flosser op. Lågen vokser dermed lidt i bredden, derfor var det nødvendigt at trimme den først.

 

 

Ben, hale og hoved modelleres i modellervoks. Jeg har valgt at springe de finere detaljer som f.eks. kløer over og i stedet male dem på, når den tid kommer.

 

 

Her ses modellervoksmodellerne udtaget af skjoldet. De skal nu dækkes med et lag af papirstrimler, som kommer til at danne en skal. Især her gælder det, om ikke at bruge for brede strimler.

 

 

 

Efter at skallerne er tørret (evt. forsigtigt på en radiator), fjernes modellervoksen. Det gøres nemmest med en keramisk slynge. Skallerne skal nu monteres i selve skjoldet. Det gøres med små stykker papir indefra (det er noget af et pillearbejde) og med små klatter af PVA-lim i kanten. Knappenåle kan hjælpe med at fastholde skallerne, mens hele konstruktionen tørrer.

 

 

Her er så den næsten færdige skildpadde. Lågen er forsynet med små stykker bændel og skal nu limes fast. Sørg for at der er lidt slæk i hængslerne, da lågen ellers ikke kan åbnes! Et lille stykke pap limet fast i underkanten af hullet, forhindrer lågen i at falde ind i skjoldet. For at undgå at malingen får skildpadden til at gå i opløsning, har jeg givet hele figuren et enkelt lag schellak. Det virkede, men var ikke særlig rart at male på. Så måske skal man hellere lade være og i stedet arbejde hurtigt og forsigtigt. Jeg malede figuren med plakatfarve. Okker og sort i forskellige blandingsfarver. Kløer og øjne er bare malet på. Næseboerne er stukket med en syl.

(c) Ditlev V. Petersen/Potemkin 2003

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (36 stemmer)
Siden er blevet set 12.797 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her