Komponist Egon Petersen / Svend-Aage Petersen
Tekst Holger Drachmann
Der var engang en fiffig smed
med hammer og med tang,
han holdt af alskens lystighed,
/:var derfor tit i trang;:/
Så trækker vi af essen
den glohede bolt
slå svende, slå så det knager,
jernet skal hamres,
forinden det blir koldt
og pigerne skal kysses før det dager.
En dag, da pungen helt var tom,
og ingen hvid deri,
så traf det sig, at fanden kom
/:spadserende forbi:/
så trækker vi....
"Hej" råbte smeden: "Haltehæl,
kom hid og hør engang:
tag du min gode kristensjæl,
/:men hjælp mig af min trang".:/
så trækker vi....
Og fanden sagde: "Lille smed,
i denne skruestik
blir alt, hvad jernet rører ved,
/:til guld på et øjeblik:/
så trækker vi....
Så leved smeden lystigt til,
med hammer og med tang,
og der var dans og sang og spil
/:og aldrig nogen trang.:/
så trækker vi....
Men alting har en ende, som
man ved, og smede med;
en skønne dag den halte kom
/:og sagde "smed afsted!":/
så trækker vi....
Da stak den snilde smed i flæb
og bad: "Forlad mig, at
jeg kysser Eders højheds slæb
/:til tegn, jeg er parat.":/
så trækker vi....
Kontrakten havde fanden glemt;
i samme øjeblik
sad svansen ret forsvarligt klemt
/:i smedens skruestik.:/
så trækker vi....
Og smeden slog ... han var parat;
og fanden sprang itu.
Man mener, i hver blank dukat
/:han går omkring endnu.:/
så trækker vi....