So i hul

Legen var almindelig i alle egne af landet helt op til århundredeskiftet.
Hver deltager lavede et hul i vejen, eller en græsfri plads, hvor der blev spillet.
Man drejede nogle gange rundt på træskohælen, og hullet var der, hullerne lå på en cirkel, med et lidt større hul som centrum.
Dette hul "So-hullet" var målet.
En af deltagerne blev udpeget til at begynde som sodriver, og de øvrige deltagere stillede sig ved hver sit hul på cirklen.
Hver deltager holdt sin stav i hullet.
Udenfor cirklen drev sodriveren rundt med bolden.
Hans mål var, at komme gennem kredsen af huller og vogtere, indtil sohullet med bolden, Soen (bolden) måtte kun berøres med stavene.
Når sodriveren nærmede sig, søgte vogterne at slå bolden til side, helst langt væk, men når et hul var tomt, idet staven var taget bort for et slag, måtte sodriveren sætte sin egen stav i hullet, og så var hullets ejermand sodriver, befriet kunne sodriveren ligeledes blive, hvis han fik bolden i sohullet.
Når dette var sket, skulle alle skifte hul, og sodriveren havde da selv mulighed for at få sig et hul i den tummel, der opstod.
Fra Sjælland hører man om, at alle deltagerne skulle anbringe deres stave over sohullet, hvis sodriveren fik soen (bolden) i sohullet.
Med et tag slyngede sodriveren da alle stave i vejret med sin egen stav, og han var da sikker på at bemægtige sig et hul selv.
Den, der ikke fik sin stav i et hul, var sodriver, bolden var en syet kludebold eller en trækugle.

Fra 10 år / Fra 10 deltagere / En bold og en stav til hver deltager / Udeleg