Frederik Nielsen 1925 - Gustaf Bengtsson 1975
Takt 9-10-11-12 spilles meget langsomt
1 Sole ved midnat og nordlys, der brænder,
hvælver et tag over grønlandske hjem.
Højsletten vrimler med strålende blomster,
breder et gulv, hvor vi end træder frem.
Lyngblomsterduft
krydrer vor luft
og lukker porten til glæder på klem.
2 Smuk er hver morgen, når fuglene jubler,
vipstjerten vipser med halen ved gry.
Skøn er en aften, vi sidder på fjeldet,
snespurven pipper så tæt ved, men sky.
Gråsiskefløjt -
solgangen højt -
den skråner ned og forgylder vor by.
3 Bjergkædevægge med sneklædte tinder
bærer vor himmel og skærmer vort hjem.
Dalene lune - de luner for livet
fjordene åbner en rude på klem
ud til vort hav -
næring og grav -
Der sejler blinkende isbjerge frem.
4 Grønland, din storhed vi aldrig kan bytte
bort for det andet, der syner så stort.
Rigdom vi gemmer i havdyb og fjelde
nu, da vi venter ved fremtidens port.
Spirende værk -
tonen er stærk:
Landet er elsket, så landet er vort!