Mel.: Henrik Rung 1868
Kødets opstandelse og det evige liv - Døden - 544
1
Som dug på slagne enge,
så falder livets ord
på kristnes sottesenge;
i sky da håbet gror,
og trøsten over døden
deraf er førstegrøden,
forsvundet er derved
al dødens bitterhed.
2
Som sol går ned bag lunden
i havet lyseblåt
i sommer-aftenstunden,
mens fugle kvidre småt,
så går den sjæl til hvile,
i færd med sødt at smile,
som føler, i sit ord
hos os vor Herre bor.
3
Som let vort legem gyser
i sommer-morgengry,
mens morgenstjernen lyser
og lover dag på ny,
mens sommerdagen gryer
i hvide morgenskyer,
så er med livets lys
vort sidste kuldegys.
N.F.S. Grundtvig 1860 og 1864.