Tekst: Carl Henrik
Livet det er skabt for dem
som griber det i farten,
For det gælder nemlig om,
at være med fra starten.
Finder næppe det som jeg
ikke kunne klare.
Started karrieren med,
at vise frem min bare
Jeg har lært mig alt om mænd.
Fra snesevis af bejler.
Kender hver en dyd hos dem,
og alle deres fejler.
I kan bare spørge løs,
så skal jeg nok svare,
dem som har problemer med,
den her specielle vare
Møder du en dag en fyr,
som tit og meget gerne,
vil belære dig om hvad,
han evner med sin hjerne,
så skal du ta dig i agt.
Lad dig ej forlede,
for det store overflod,
det mangler nok dernede.
Ligger du forventningsfuld,
og fyren kun vil snakke
løs om både dit og dat,
så lad dig straks betakke.
Slige pjok er intet værd,
selv hvis de er kære,
så er de jo til besvær,
så dem skal du la være.
Hvis du synes at din mand
er sløv og intet magter.
Og han føler sig for træt,
til ægteskabets pagter,
så må du erkende at
vanen den har sløvet,
og det nu er bedst for jer,
at andet bliver prøvet.
Hjælper det så ikke spor,
er det vel på tide,
at en anden træder til
hvis ikke du vil skride.
Suppleant til det som han,
ikke selv kan klare,
så du ikke ligger der,
og fryser om din bare.
Det ku også tænkes at,
manden har en dulle.
Det ku være grunden til,
han mødte dig med kulde.
Så er du jo rent til grin.
Se at få ham fyret.
Ka han ikke styre sig,
så bare ud med dyret
Er oprindelig skrevet til, hvem kan i selv gætte.