Sutte sutte - ikke bide

Jeg som spæd og ganske lille
ammed min moders så frodige bryst,
men en dag så sa'e hun stille
til mig, med smerte og kval i sin røst:
Barn, du lære må i tide
og huske på, når du ammer hos mor -
sutte, sutte, ikke bide,
det råd betaler sig, når du bli'r stor.

Har du tømmermænd en morgen,
det kan jo ske for enhver, osse dig,
efter du har druknet sorgen,
er der et råd, du kan få her hos mig.
Tag en Hof, og lad den glide
ind i din mund og sut løs, men pas på -
sutte, sutte, ikke bide,
bid kun hvis kapslen den stadig er på.

Husk, hvis du besøger Paven,
og hvis du aldrig har truffet ham før,
at kaste dig pladask på maven,
og gør hvad alle de andre de gør:
Kys hans tå, men du skal vide -
tåen er hellig og formuer værd - så
sutte, sutte, ikke bide,
ellers bli'r den endnu mer sur end den er.

Nu er Steen Hegler og hans frue
indtalt på plade med sexede råd
som de unge frit kan bruge -
bar' spil den af, for så hjælper det på'et.
Hører pi'en til de frigide,
så siger Hegler: kom jomfru, oh kom
sutte, sutte, ikke bide
pladen itu, når du vender den om.

Fru Jensen hun er fyldt otteogfyrre,
men elsker stadig sin mand lige hedt,
alting kan hun ti' at gøre,
Jensen si'r tit: hør, behersk dig dog lidt
åh, hvor Jensen dog må lide
før han får sagt til sin kyssende brud:
Sutte, sutte, ikke bide,
Alma, få nu det gebis taget ud.

Tekst: Robert Arnold
Musik: E. Hornemann
Arr.: Frank Leon (På Øresunds blå)
sunget af Inger-Lise Gaarde