Logo

Værtinde tale

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Kære gæster!
Min rolle her i aften er vildt overdrevet. Når et menneske kun beskæftiger sig med det, som det har lyst til og føler glæde ved, er der ingen grund til i særlig grad at fremhæve dets indsats. Og jeg kunne - helt ærligt - dårligt forestille mig noget nemmere og mere behageligt end at udtænke og derefter sammensætte nogle gode retter og ditto drikkevarer - specielt til jer.
Fordi jeg ved, at I kan li' det. Endda til overmål!
Det er derfor heller ikke så slemt at være gift, når først man har opdaget og vænnet sig til den mad, som ens mand og hans venner kan lide.
Lad os glemme, at vi ikke altid lever lige sundt. Tilstrækkelig karakterstyrke til at leve sundt har egentlig kun de syge.
Her i huset har vi altid sat pris på et glas ved en festlig lejlighed. På dette punkt forstår jeg ikke helt afholdsagitatorerne. Skønt mennesket allerede består af 90 procent vand, er de endnu ikke tilfredse.
Der er i aften blevet sagt adskillige pæne ting til mig - både om min person i al almindelighed samt for traktementets skyld. Det siger jeg tak for. Men en endnu større nydelse for mig har det været betragte jer i smug på tidspunkter, hvor der ikke blev sagt ét ord fordi I simpelthen alle havde munden for fuld. Det er den slags oplevelser, der bedre end andet overtyder en værtinde om, at hun og hendes køkken har haft succes.
Jeg véd jo, at de eneste skaldyr, som flertallet af de tilstedeværende har råd til at spise til daglig, er blødkogte æg! Derfor har jeg gjort lidt ekstra ud af det.
Der er også blevet skænket op for jer ud fra en erkendelse af, det er bedre at drikke en dram selv end at se sig ond på den, som gør det.
Som sagt: med gæster som jer har det hele været en dyr fornøjelse - men altså absolut en fornøjelse. Jeg håber, at vi må kunne gentage succesen rigtig mange gange - hos jer.
Det er svært alene at drikke sit glas for så mange. Vil I derfor ikke nok hjælpe mig, så vi sammen hilser på hinanden, hvormed der samtidig er sagt velbekomme.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (9 stemmer)
Siden er blevet set 20.461 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her