Da Tornerose i eventyret blev holdt over dåben, var der mødt syv feer med hver sin kostbare gave.
Den første gav godhed, den anden skønhed, den tredie gav klogskab, den fjerde sundhed.
Jeg har glemt, hvad de andre gav, men det har nok været rigdom, magt og ære.
Vi må nu forestille os at lille Viktor træder i Torneroses sted og skal modtage disse dyrebare gaver.
For at gemme den første fe til sidst, vil jeg starte med fe nummer to - hende, der gav skønhed.
Det er jo rart at se godt ud, og der kan Viktor jo næsten ikke undgå. Lad venligst blikket glide over den nærmeste familie.
Den tredie gave: klogskab. Ja, hvad er det? De kloge véd det heller ikke. Det er ikke nok at have en rap hjerne, hvis den blot fører én på vildspor og ind i de blindgyder, der f.eks. kaldes penges stræb og stress. Det er ikke nok at kunne en lektie uden ad. Jeg tror snarere, det er en slags overblik og indsigt i, hvad det er at leve et godt liv.
Forældrene kan hjælpe barnet med kærlighed og vejledning.
Et gammelt ord siger: "Sjælen bliver dum i kulde".
Hvis dine forældre taler meget med dig og læser for dig, Viktor, allerede mens du er lille, så stimuleres din forstand også, selvom de måske ikke tror du forstår ret meget.
Senere vil dette lære dig at se tingene fra mange sider, og lade dine tanker gå i nye retninger. Din fantasi vil udvikles - og lad aldrig nogen prøve at kue den!
Den fjerde gave i eventyret: sundhed. Man kan dårligt i dag tale om sundhed uden at komme ind på CO2, klimaforandringer og forureningen.
Dog er jeg optimist. De unge er meget bevidste i den retning. Det har jeg selv oplevet. Hvis vi hver især gør vores lille del, så tror jeg på, at naturen vil komme os i møde og vil være i stand til at rette op på de mange skader, der desværre er sket.
Viktors specielle sundhed skal ikke bekymre os. Hans forældre har læst digre værker og barnets sundhed, og vil inden længe selv begynde at dyrke grøntsager i deres have. Økologi er heller ikke længere fremmed for dem.
Nu kommer vi til den kosteligste gave: godheden! Den kommer som bekendt af kærlighed, ømhed, varme og tryghed i barndommen. Den omfatter både kærlighed til medmennesker og dyr. Omsorg for alt levende.
Det opnås bedst ved det gode eksempel. Holder barnets forældre oprigtigt af hinanden, vil barnet lære at elske andre mennesker med. Barnet opnår en indre harmoni og venlighed, som andre ikke kan undgå at mærke.
Det er forældrenes skønneste mission at føre barnet frem til erkendelsen af, at møder man ondt med godt, igen og igen, så dør ondet af sig selv.
Aggressioner hører både menneske- og dyrelivet til. De er nødvendige for artens beståen. Dyrenes aggressioner når sjældent længere end til trusselsstadiet, hvorimod mennesker er nået et godt stykke længere.
Man må lære sig selv og sine børn, at erkende aggressionerne, og bekæmpe dem. At arbejde sig ud af dem.
"Sig troldens navn, og han mister sin magt".
Og Viktor, til dig vil jeg sige: Se livet i øjnene, vær uden frygt, lyt til din samvittighed som dine forældre vil lære dig det.
Lad være med at forveksle samvittighed med skyldfølelse. Samvittigheden er Guds stemme i dit hjerte. Skyldfølelse er noget negativt. Noget menneskeskabt.
Dette var hvad jeg havde på hjerte og gerne ville sige til lille Viktor og hans forældre.
Lad os nu rejse os og ønske dette lille nye menneske med alle hans muligheder velkommen, og til lykke med hans dåb...
Af Else A. Frøhlich