Vil du sænke dit øje (82)

Ofte tænker jeg tilbage
på den da', da du og jeg
fandt hinanden her,
jeg var manden der
med det samme faldt for dig.
Jeg erindrer alt så klart nu:
du var lille og koket,
hvilken fornem stil,
hvilket yndigt smil,
jeg ku' aldrig se mig mæt.
Og du må ha' følt som jeg,
for du sa' med et til mig:
»Vil du sænke dit øje
ganske langsomt i mit,
vil du gi' mig diri hånd
og hviske kærligt og blidt:
Du og jeg, vi ska' dele
hvert minut, hver en da',
vi bli'r to om det hele,
blot du gi'r mig dit ja«.

Jeg vil aldrig, aldrig glemme
det, du sa' til mig den da'.
Som jeg har fortalt,
så betød du alt,
du var den, jeg ville ha!
Men så sa' jeg til mig selv:
»Hør, la' nu vær' å' fejlbedøm
denne pige, der
uden lige er,
for hun er nok kun en drøm.«
Sådan tænkte jeg, min ven,
men så sa' du det igen. . . .
»Vil du 'sænke dit øje
ganske langsomt i mit,
vil du gi' mig din hånd
og hviske kærligt og blidt:
Du og jeg, vi ska' dele
hvert minut, hver en da',
vi bli'r to om det hele,
blot du gi'r mig dit ja«.

Carl Arectander, Ludvig Brandstrup, Alfred Kjærulf