I dag er det 2. juni
● Selv med et firspand er det svært at indhente et udtalt
ord.
Se mere...
● 2. juni er dag 153 i året i den gregorianske kalender (dag
154 i skudår). Der er 212 dage tilbage af året.
● Dagens navn er Marcellinius.
Historie
1619 - De engelske og nederlandske ostindiske handelskompagnier
indgår en overenskomst om handelen i Øst- og Sydøstasien.
1771 - Ukraine afslutter erobringen af Krim.
1793 - Under den franske revolution indvarsler det endelige
opgør med girondinernes ledere begyndelsen på Terrorregimet.
1896 - Italieneren Guglielmo Marconi får sit første patent
på kommunikation ved hjælp af elektromagnetiske bølger - senere kaldet "radio".
1916 - Under 1. verdenskrig udkæmpes det andet slag omkring
den belgiske by Ypres.
1924 - Alle amerikanske indianere får amerikansk statsborgerskab.
1933 - Ny lov i Tyskland forhindrer jødiske tandlæger og
tandteknikere i at arbejde i offentlige institutioner.
1936 - Danmark sætter kulderekord i juni med -3,5 °C
målt ved Lemvig.
1937 - Den østrigske komponist Alban Bergs tolvtoneopera Lulu
uropføres i Zürich.
1941 - Der indføres tøjrationering i England.
1941 - Diktatorerne Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes i
Brennerpasset.
1946 - Republikken indføres i Italien, der fejrer
nationaldag denne dag.
1953 - Elizabeth 2. af Det Forenede Kongerige krones i Westminster
Abbey.
1966 - Det amerikanske rumfartøj Surveyor 1 foretager den
første bløde landing på månen.
1967 - Under demonstrationer i Vestberlin mod den iranske shahs
besøg skydes en uskyldig student, Benno Ohnesorg.
1977 - Den 34-årige professionelle danske bokser Jørgen
"Gamle" Hansen bliver europamester i weltervægt for første gang.
1978 - Karl Skytte forlader posten som Folketingets formand
efter 10 år.
1979 - Over en million begejstrede polakker modtager den
polskfødte pave Johannes Paul II i Warszawa, da han som den første pave besøger
et kommunistisk land.
1982 - Violinisten Isaac Stern modtager Léonie Sonnings
Musikpris ved en koncert i Tivolis Koncertsal.
1983 - Københavns Kommune forærer Martin Nyrops gasbeholder
på Østerbro til institutionen Østre Gasværk Teater.
1987 - Sovjetiske og canadiske skiløbere bliver de første
til at krydse fra et land til et andet via Nordpolen.
1992 - Ved folkeafstemning i Danmark stemmer 50,7% nej og
49,3% ja til Maastricht-traktaten.
1995 - Norge deles i to efter de værste oversvømmelser siden
1789, som også rammer Sverige og dele af Vesteuropa.
1998 - Det japanske kejserpar modtages ved en officiel
ceremoni på Amalienborg Slotsplads.
2001 - MTV Movie Awards 2001 afholdes i Shrine Auditorium, Los
Angeles, Californien.
2006 - Folketinget vedtager at det ikke længere er et krav
for kunstig befrugtning af infertile kvinder, at disse lever i et
heteroseksuelt forhold.
2006 - Folketinget vedtager ændring i grundloven, der sikrer
lighed mellem kønnene i arvefølgen.
2007 - Christian Poulsen slår i 89. minut Markus Rosenberg i
maven og dermed udløses en udvisning og et straffespark. Dette får en rasende
dansk tilskuer til at løbe ind på banen og overfalde den tyske dommer Herbert
Flandel. Kampen bliver aflyst og erklæres vundet 3-0 af Sverige.
2008 - Den danske ambassade i Islamabad udsættes for bombeangreb,
med seks dræbte og flere sårede til følge.